Annonce
Del på Facebook   Print siden

I tvivl om, hvad du vil læse? Tag til virtuelt åbent hus hos VIA i Randers

Randers
Onsdag 10. februar 2021 kl. 19:00

I tvivl om, hvad du vil læse? Tag til virtuelt åbent hus hos VIA i Randers
Arkiv: VIA University College


Åbent hus på Campus Randers den 25. februar bliver en virtuel oplevelse, da VIAs campusser er fysisk lukkede på grund af corona. Det betyder, at alle besøgende kan sidde hjemme foran skærmen og møde netop de uddannelser, de er interesserede i. Og få svar på det, de er i tvivl om.

"Det er anden gang i VIAs historie, at vi holder virtuelt åbent hus i alle 11 byer, hvor vi udbyder uddannelse i Region Midtjylland. Sidste år i juni havde vi mere end 600 online besøgende. Evalueringen viste, at mange syntes, det var dejligt nemt og samtidig udbytterigt at logge på hjemmefra," fortæller Gitte Sommer Harrits. Hun er prorektor i VIA University College og den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.

Gitte Sommer Harrits forklarer, at VIA er nødsaget til at holde alle sine campusser fysisk lukkede for besøgende på grund af corona-pandemien. Men i stedet har VIA valgt at byde velkommen indenfor i det virtuelle rum.

På Campus Randers er der virtuelt åbent hus torsdag den 25. februar klokken 16.00-18.45.

Her bliver det muligt for de uddannelsessøgende at logge sig på videotjenesten Zoom og høre oplæg om uddannelserne til psykomotorisk terapeut, pædagog, sygeplejerske og professionsbachelor i skat på Campus Randers.

De virtuelle døre er åbne

"Vi ved fra vores studiestartsundersøgelser og samtaler med vores studerende, at de unge ofte er meget i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Og det er meget forståeligt, for der er mange muligheder. Men vi ved også, at netop åbent hus ofte kan hjælpe de unge med at blive mere afklarede omkring deres valg," forklarer prorektor Gitte Sommer Harrits.

Til virtuelt åbent hus i Randers er der fx oplæg om studiemiljøet og uddannelserne på Campus Randers. Samtidig bliver der mulighed for at stille spørgsmål til studievejledere og nuværende studerende om adgangskrav, undervisningsformer, praktik og alt det andet, der fylder, når man skal vælge uddannelse.

Bekvemt at deltage i virtuelt åbent hus hjemmefra

"Vi har videreudviklet konceptet fra sidste år, så vi denne gang holder virtuelt åbent hus med et mix af faglige oplæg og underholdende indslag i pausen. Besøgende kan frit vælge, om de vil deltage i hele seancen eller kun i udvalgte sessioner," fortæller Gitte Sommer Harrits, der ser frem til at åbne VIAs virtuelle døre for alle interesserede den 25. februar.

Næste ansøgningsfrist til de videregående uddannelser er 15. marts kl. 12.00 gennem kvote 2.

Fakta om virtuelt åbent hus på VIA i Randers

Tid: Torsdag den 25. februar 2021, kl. 16.00-18.45.

Sted: Virtuelt på videotjenesten Zoom.

Mød uddannelserne: Psykomotorisk terapeut, pædagog, sygeplejerske og professionsbachelor i skat.

Info og tilmelding: via.dk/aabenthus

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Randers
Internationalt anerkendt designskole bidrager til nyt børnebibliotek i Randers
Internationalt anerkendt designskole bidrager til nyt børnebibliotek i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder