Randers C

I morgen åbner Havnens Ishus officielt på Randers Havn – de første 200 gæster får gratis lækkerier

I morgen, søndag den 18. maj kl. 11.00 markerer en ny begyndelse for det ikoniske Havnens Ishus ved Randersbro, når Pita’N Ice inviterer til officiel åbning af Havnens Ishus med gratis is og smørrebrød til de første gæster. Efter næsten to års uden lejer i det lille farverige træhus, er der nu udsigt til liv, mad og hyggelige stunder ved vandet.

I morgen åbner Havnens Ishus officielt på Randers Havn – de første 200 gæster får gratis lækkerier
Foto: Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 17. maj 2025

Pita’N Ice rykker ind: Mere end bare is

Det er Daniel Christoffer Johansen, manden bag det lokale madkoncept Pita’N Ice, som har valgt at rykke sit koncept ud af Bolværket og ind i Havnens Ishus.

Vi har glædet os til at slå dørene op officielt. Placeringen her er helt ideel, med både busterminalen, cykelstien og havnepromenaden lige ved siden af. Vi håber, at mange vil lægge vejen forbi,” siger Daniel Christoffer Johansen.

Konceptet i det genåbnede ishus bliver en kombination af det klassiske ishus og lette frokostretter. På menuen finder man gammeldags isvafler, smørrebrød, frisklavede sandwich og kvalitetskaffe brygget på friskkværnede bønner. Priserne bliver holdt på et niveau, hvor alle kan være med.

Havnens Ishus 2025 2
Foto: Dinny Eriksen
Trafikkaos i Randers: Vejarbejde giver omkørsler på Viborgvej og Ringvej Syd i aften- og nattetimer

Læs også: Trafikkaos i Randers: Vejarbejde giver omkørsler på Viborgvej og Ringvej Syd i aften- og nattetimer

Gratis is og smørrebrød til de hurtige

Til den officielle åbning i morgen bydes de første 100 gæster på gratis is, og de næste 100 får gratis smørrebrød. Dermed håber indehaveren at skabe en god og imødekommende start på sæsonen.

Der bliver også mulighed for at nyde maden ved vandet eller tage den med som take-away. Ifølge Daniel Johansen arbejdes der desuden på at kunne tilbyde udbringning i den nærmeste fremtid.

Ny energi til havneområdet

Den nye ejerkreds, som tidligere i år købte bygningen, glæder sig over at der kommet en lejer som vil skabe både liv og stemning. En af ejerne, Benjamin Raun, understreger det med følgende udtalelse:

“Det er glædeligt, at vi har fået en lejer, som har et gennemarbejdet og lokalt forankret koncept, som har præcis de ting som vi gerne vil have i området. Vi tror, det vil være med til at skabe mere aktivitet og opmærksomhed på området,” siger han.

Han håber samtidig, at ishuset kan være med til at trække flere borgere og besøgende til havneområdet og skabe en positiv synergieffekt med de øvrige tilbud på Bolværket.

Havnens Ishus 2025 1
Foto: Dinny Eriksen

Et nyt samlingspunkt for randrusianerne

Lejekontrakten er foreløbig indgået for ét år, men både udlejer og lejer håber på et længere samarbejde. Daniel Christoffer Johansen ser potentiale i stedet og udelukker ikke, at ishusets åbningstider kan blive udvidet, hvis efterspørgslen er der – også i de køligere måneder.

Med kombinationen af klassisk ishusstemning, moderne frokosttilbud og en stærk lokal placering, er der lagt op til, at Havnens Ishus igen bliver et populært mødested i Randers.

Truende adfærd i nattelivet: 23-årig mand fik påbud af politiet i Randers

Læs også: Truende adfærd i nattelivet: 23-årig mand fik påbud af politiet i Randers

Debatindlæg: Tak for Rådhushaven – Mere af det!

Læs også: Debatindlæg: Tak for Rådhushaven – Mere af det!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev