I dag markerer vi VE-dag: Hvordan har d. 8. maj 1945 formet vores historie, og hvad har vi lært af 2. verdenskrig?

Skæbnesvanger fejring i London og USA

I London deltog mere end en million mennesker i fejringen, og stemningen kunne beskrives som karnevalsagtig. Folkemængderne samledes foran Buckingham Palace, hvor både kong George 6. og premierminister Winston Churchill fremviste sig på balkonen og blev mødt af et væld af jubelråb. Samme dag, mens præsident Harry Truman i USA fejrede sin 61-års fødselsdag, dedikerede han sejren til sin nyligt afdøde forgænger, Franklin D. Roosevelt, som havde spillet en central rolle i at føre USA gennem krigen.

En uventet ændring af datoen

Oprindeligt var den 9. maj 1945 aftalt som VE-dag, men på grund af en for tidlig offentliggørelse af Tysklands overgivelse valgte de vestlige allierede at flytte fejringen en dag frem til den 8. maj. Sovjetunionen holdt dog fast ved den oprindelige dato, og derfor fejrer lande som Rusland stadig den europæiske afslutning på krigen den 9. maj.

Bornholm og Sovjetunionens indblanding

Selvom de fleste danskere fejrede befrielsen allerede dagen før, var Bornholm dog stadig under tysk besættelse. Øen blev brugt som et sted for tyske tropper at evakuere fra østfronten, og Sovjetunionen bombede øen den 7. og 8. maj 1945, hvilket kostede 10 civile bornholmere livet. På grund af Bornholms strategiske placering tæt på Sovjetunionen blev øens befrielse forsinket til 1946, da den danske regering overtog magten.

En dag med blandede følelser i Tyskland

I Tyskland, hvor størstedelen allerede var besat af de allierede, havde VE-dagen ikke samme praktiske betydning for befolkningen. For mange tyskere blev dagen i de første år betragtet som et nederlag. Men i takt med tiden ændrede opfattelsen sig, og i 1985, under en tale af præsident Richard von Weizsäcker på 40-års jubilæet for den tyske overgivelse, blev dagen anerkendt som en befrielsesdag fra det nazistiske regime. I 2005 blev VE-dagen i Tyskland fejret som “Demokratiets Dag.”

En påmindelse om ondskab og ufred

På trods af den sejr, som VE-dagen d. 8. maj 1945 repræsenterer, er dagen også en påmindelse om den uendelige ondskab, der findes i verden. Krig, ufred, politisk magtspil og religiøs ekstremisme har gang på gang ført til ødelæggelse, lidelse og død. Historien om 2. verdenskrig og dens efterdønninger burde minde os om, at menneskets evne til at udløse lidelse ikke har ændret sig. Vi står stadig i en verden præget af konflikt, hvor politiske magthavere og ideologier alt for ofte sætter deres egne interesser over menneskeliv.

Den 8. maj bør derfor ikke kun være en fejring af sejr, men også en opfordring til at se på den vedvarende ufred i verden og erkende, at de samme kræfter, der skabte 2. verdenskrig, stadig eksisterer. Vi må ikke lade os blinde af de mere positive minder fra fortiden, men i stedet bruge denne dag til at reflektere over, hvordan vi som samfund stadig lader konflikter, had og intolerance styre vores handlinger. Hvis vi virkelig ønsker at ære dem, der kæmpede og ofrede sig for fred, skal vi kæmpe mod de ideologier og handlinger, der fortsat bringer lidelse til menneskeheden.