Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hyggelige afslutninger på Tradium i en speciel tid

Randers
Mandag 29. juni 2020 kl. 19:00

Hyggelige afslutninger på Tradium i en speciel tid
Studenter til translokation på HHX. foto // Ulrik Burhøj Jepsen


.
På denne tid af året har en masse seje studerende afsluttet deres uddannelser og fået deres huer og svendebreve.

Ikke alt var, som det plejer, men hygge var der masser af.

I disse uger har eleverne på Tradium afsluttet deres uddannelser eller er rykket videre til et nyt trin på deres studie.

På EUX, hvor man kan få både svendebrev og studenterhue, var der i år 2 klasser, som dimitterede. Her var eleverne samlet en klasse ad gangen, og inden de kunne slappe af ude i solen og tale om tiden på uddannelsen, så fik de et par ord med på vejen af uddannelseschef Michael Nedergaard Jacobsen.

-Midt i en tid, hvor intet er, som det plejer, så var det dejligt, at vi fik mulighed for at fejre jer. For det, I har gennemført, det fortjener ros og det fortjener anerkendelse, fortalte Michael de glade studenter og deres stolte forældre.

Dorte Wettergreen Mulvad er rektor på Tradium HHX, hvor hun også klassevis kunne lykønske sine elever og overrække dem deres eksamensbeviser. Derudover gav hun også de nyuddannede studenter et godt råd med på vejen.

-Jeg vil råde jer til også at huske navnet på rengøringsassistenten og ikke kun direktøren. Evnen til at indgå i ligeværdige relationer, det vil afgøre om I får succes eller ej, forklarede Dorte i sin tale til eleverne.

Ved Tradium HTX så dimissionen anderledes ud. Her blev eleverne stadig fejret klassevis, men på samme tid.

Det betød, at rektor Mads Pedersen måtte løbe frem og tilbage mellem de steder, hvor hver klasse havde deres afslutning. HTX er ikke en kæmpe skole, og det gør også, at rektor Mads Pedersen kender de fleste af eleverne og husker dem fra hverdagens små situationer.

-Nogle af jer har jeg set mere end andre. Nogle kan jeg huske helt tilbage fra guitarøvelser på introturen, andre fordi de mente jeg skulle beriges af deres meget kedelige fedt og sukkerfri havregrynskugler. Ja, sådan har jeg på forskelligvis lært mange af jer på den helt fantastiske studenterårgang 2020 at kende, fortalte Mads til stor latter i lokalet.

Hyggen i højsædet

På EUD10 og ved de forskellige erhvervsuddannelser blev der også holdt afslutninger for de mange elever. På bygningsmaleruddannelsen modtog de studerende eksempler deres karakterer enkeltvis for derefter at holde lidt afslutning i klassen.

Hyggen har altså været i højsædet på alle uddannelser, og stemningen har da også været, at forårets udfordringer ikke skulle smitte negativt af på afslutningerne og fejringerne af elevernes hårde arbejde.

Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU.

Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser 2.750 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder