Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvornår skal man beskytte sig i solen

Danmarkidag
Tirsdag 8. juni 2021 kl. 06:00

Hvornår skal man  beskytte sig i solen
Selvom 9 ud af 10 danskere kender til uv-indekset, så er kun 31 pct. klar over, at man skal solbeskytte sig, når det når op på 3 eller derover, viser en kortlægning af danskernes solvaner fra 2020. Foto: Sonny Singh


.
Uv-indeks forvirrer: Hver tredje ved ikke, hvornår man skal beskytte sig i solen..

Af: Kræftens Bekæmpelse

For meget sol giver risiko for smertefulde solskoldninger på kort sigt og øget risiko for kræft i huden på længere sigt.

Uv-indekset er en god rettesnor for, hvornår det er tid til solbeskyttelse, men ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Sol-kampagne viser, at kun en ud af tre danskere ved, at det er en god ide at solbeskytte sig, når uv-indekset er 3 eller derover.

Sommeren er over os, og selvom vi danskere elsker at være ude i det gode vejr, er det vigtigt, at vi nyder solen med omtanke. Allerede fra det tidlige forår og hen over sommeren bevæger uv-indekset sig ofte op over 3, og det betyder, at du risikerer at blive solskoldet, hvis du er uden solbeskyttelse.

Men selvom 9 ud af 10 danskere kender til uv-indekset, så er kun 31 pct. klar over, at man skal solbeskytte sig, når det når op på 3 eller derover. Det viser en kortlægning af danskernes solvaner fra 2020. Projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Peter Dalum, opfordrer danskerne til at huske solrådene og den sunde fornuft, når de skal ud og nyde sommervejret:

- Når uv-indekset er 3 eller derover, er det en god ide at huske skygge, solhat og solcreme - særligt midt på dagen, hvor solens uv-stråling er stærkest. På den måde undgår man smertefulde solskoldninger, der på længere sigt øger risikoen for hud- og modermærkekræft.

Et uv-indeks over 3 kræver solbeskyttelse
Uv-indekset er en god tommelfingerregel for, hvornår du skal huske solrådene om skygge, solhat og solcreme. Det er ikke temperaturen eller om solen er synlig, der afgør, om det er tid til solbeskyttelse, men derimod et uv-indeks over 3.

Uanset hvor i verden du tilbringer sommeren, er det vigtigt at holde øje med uv-indekset. Og det er heldigvis blevet rigtig nemt. Du skal bare downloade den gratis app "UV-INDEKS", som giver dig den aktuelle prognose over uv-indekset på over en million lokationer i hele verden. App'en gør det nemt at holde øje med, hvornår du og din familie skal solbeskytte sig.

- En god rutine er at tjekke app'en, inden man skal ud af døren – uanset om man er på vej ned i institution med børn eller på familieudflugt til standen. På den måde er man forberedt på, hvornår der er behov for beskyttelse i løbet af dagen, siger Peter Dalum.

Hent appen UV-INDEKS helt gratis
Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen står sammen bag den gratis app 'UV-INDEKS', der gør det nemt for dig at holde øje med uv-indekset og dermed undgå solskoldninger.

Appen giver dig et overblik over det forventede uv-indeks for både ind- og udland, samtidig med, at du kan se, hvilken indvirkning skydækket har på indekset. Appen tager desuden højde for familiemedlemmernes personlige hudtype.Den fortæller, hvor længe man kan opholde sig i solen ved et givent uv-indeks, før man risikerer solskoldning.

Appen kan hentes gratis i App Store og Google Play.

HUSK DE 3 SOLRÅD

Skygge:

Søg skygge, så din hud ikke udsættes for direkte sollys. Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af uv-strålingen falder i dette tidsrum. Derfor kan du undgå rigtig meget uv-stråling ved at søge skygge midt på dagen.

Solhat:

Brug en solhat med bred skygge og tøj, der dækker overarme og lår. Hvis du er ude mellem kl. 12 og 15 og ikke har mulighed for at være i skyggen, så er en solhat med bred skygge den bedste måde at beskytte hoved, ører, nakke og ansigt på. Solkampagnen anbefaler ikke kasketter, da de ikke beskytter ører, nakke og hals tilstrækkeligt.

Solcreme:

Brug rigeligt med solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Solkampagnen anbefaler svanemærket solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Brug minimum faktor 15 i Danmark og minimum faktor 30 i lande, hvor solen er stærkere.

Læs mere om de 3 solråd på Solkampagnens hjemmeside cancer.dk/solkampagnen.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder