Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvorfor er velfærden ikke en del af udviklingen i Randers Kommune?

Debat
Mandag 14. oktober 2019 kl. 09:00

Hvorfor er velfærden ikke en del af udviklingen i Randers Kommune?

Læserbrev af Af Martin Minka Jensen, Medlem af Velfærdslistens styregruppe. Nørre Boulevard 14, 8900 Randers C.


Det er som om, at når man taler om udvikling i Randers Kommune i 2019, så er det lig med prestigeprojekter. Elitære bebyggelsesprojekter, såsom ”Byen til vandet” og ”Hal 4”, er det eneste, der for byrådsflertallet bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti betyder udvikling. Derimod er det så som så med en anden type udvikling. Nemlig udvikling af vores fælles velfærd. Vores fælles goder og fællesskabets omsorg for hinanden. Vil vi være en kommune, der er kendt på flotte facader til domiciler og ejerlejligheder til de rigeste? Eller vil vi være kendt for at være en kommune, der tager sig af sine borgere og giver dem et liv, der er rigt på indhold og velvære?

Netop de varslede besparelser på ældreområdet og specialskolerne, for blot at nævne de to områder, der er i farezonen for de største besparelseskrav, er glimrende eksempler på, hvad man vil. På trods af den sundeste økonomi i mange år, ja så vil man hellere kaste penge efter prestige til de få. ”Byen til vandet” er åbenbart vigtigere end vores fælles velfærd. Jeg er med på, at vi selvfølgelig som kommune skal sikre os, at bygninger ikke falder fra hinanden, at veje ikke er hullede og at vi kan tiltrække mennesker med arbejde til byen, så vi kan få nogle skatteindtægter. Nu er jeg dog ganske overbevist om, at hvis man vil have mennesker til at flytte til Randers Kommune, så skal vi tænke udvikling på en anden måde.

Velfærden, med alt hvad den rummer af social sikkerhed og kultur, skal udvikles og udbygges. Der skal være ordentlige daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem, biblioteker, osv. Der skal være et rigt kulturliv. Og her tænker jeg ikke kun på turistattraktioner, men derimod vores mange kulturtilbud i det daglige liv.

Biblioteket er blot et af de væsentligste eksempler på dette. Det henvender sig til hele befolkningen og ikke kun dem med pengepungen i orden. Det er som om kultur kun bliver tænkt som turisme, men kultur er det liv og det fællesskab, der dyrkes i det daglige liv. Det skaber sammenhængskraft. Så kære byrådsflertal, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, vil I ikke godt være søde at tænke udvikling som udvikling af vores fælles velfærd og fælles kulturliv. Så drop jeres prestigeprojekter, der, selvom de er betalt af fællesskabet, kun er beregnet til de rigeste. Drop ”Byen til vandet” og fokusér på at udvikle vores fælles velfærd og kultur.



Kommentarer til artiklen:
Udliciter Randers byråd :( der må være en besparelse ?
c p, 14-10-2019 21:27:42


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder