Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvorfor er kineserne vilde med Randers?

Danmarkidag
Torsdag 4. april 2019 kl. 07:00

Hvorfor er kineserne vilde med Randers?
Brødregade i 1935


Man kan undre sig over, hvorfor store Kina har fået øjnene op for lille Randers, og nu forsøger Museum Østjylland at finde nogle af svarene.

På byvandringen den 27. april vil arkivar Inger Lyngdrup Nørgård fortælle om centrale bygninger og temaer i Randers midtby, som kineserne er faldet for og nu har planer om at genskabe i Kina.
Randers har nemlig en unik bymidte, som der er grund til at være stolt af.

Byvandring – Kinesernes Randers? lørdag den 27. april 2019 kl. 11 - 12.
Mødested: Museum Østjylland i Kulturhuset Randers.
Billet 50 kr. Kan købes på museumoj.dk under ”program”.
Max. 25 deltagere.


I en kinesisk provins står der måske om kort tid tro kopier af det gamle rådhus, Niels Ebbesens Gård, snævre stræder og hyggelige pladser. Den maleriske bymidte i Randers er kommet i kinesernes søgelys og målet er at genopføre bymidten i Kina for derigennem at lære kineserne om købstadskultur. Lørdagens byvandring bringer tilhørerne rundt til flere ikoniske bygninger og steder, hvor Inger Lyngdrup Nørgård fortæller deres historie.

”Vi, der bor i Randers, kender midtbyens historie og charme. Men kommer man bare lidt ud i landet, er der desværre mange, der ikke aner, at Randers har denne unikke bymidte. Men det har kineserne lugtet, og det skal vi da bare være stolte af! ” mener Inger Lyngdrup Nørgård.

Randers er særlig
Randers har bevaret sin middelalderlige bykerne, og det er særligt for byen. Allerede i 1961 havde kunsthistoriker Otto Norn, tidligere ansat på Nationalmuseet og meget kulturarvsbevidst, set Randers som unik.

”I mine øjne er det særlige ved denne by, at når man kommer til den, kommer man ligesom ind i en stue, hvor man hygger sig. Der er noget intimt over byen, og det ligger i, at byen er lukket med krogede, smalle gader. Jeg gad vide, om ikke mange af de, der kommer til Randers for at handle, ikke bevidst eller ubevidst, sætter pris netop på dette særpræg ved det gamle Randers, ” udtalte Otto Norn for næsten 60 år siden til Folkebladet.

Rene Randers
På byvandringen i Randers midtby har Inger Lyngdrup Nørgård fra Randers Stadsarkiv fokus blandt andet på bindingsværkshusene og byens åbne torve. Der bliver også tid til at fortælle om, hvordan skidt og snavs gennem tiderne er blevet fjernet i gaderne. Kineserne er nemlig foruden at være faldet for de gamle bygninger og stræder også imponeret over, hvor ren Randers fremstår for byens gæster!

Hør også om, hvorfor byens åbne torve blev etableret, og om hvorfor der er så mange velbevarede, ældre og æstetisk smukke ejendomme i Randers by.


Kommentarer til artiklen:
SÅ skønt at læse.
Laila Bernhardsen. , 30-07-2019 09:31:20


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder