Hardball som vej til fællesskab
Det første, man lægger mærke til på Lillebjørn hardballbane i Rejstrup, 16 km nordvest for Randers, er lydene: Knitrende grus under støvler, instrukser fra spillere, der lægger taktik for et angreb, og de skarpe smæld fra plastkugler, der rammer træværk og dækninger.
Men blandt lydene er der noget andet, der fanger opmærksomheden: En gruppe unge, der tidligere virkede tilbageholdende, samarbejder nu ivrigt, udveksler smil og kommunikerer på banen.
For Benjamin Kristensen, formand for Lillebjørn Hardball, har netop denne scene en særlig betydning. Han har stået i spidsen for et nyt initiativ, hvor unge med særlige behov i Randers får mulighed for at opleve hardball som en vej til fællesskab og udvikling af sociale kompetencer i en tryg, men adrenalinfyldt ramme.
På Lillebjørn hardballbane i Rejstrup mødes forskellige stilarter side om side. Mens nogle spillere foretrækker realistisk PMC- og militærinspireret udstyr, vælger andre mere farverige og sportslige outfits. Denne mangfoldighed i påklædning og udstyr er netop hvad der kendetegner hardballmiljøet ved Randers, hvor der er plads til alle uanset præferencer og baggrund.
Hvad er hardball egentlig?
For mange er hardball en ukendt sport, ofte forvekslet med paintball. Men ifølge Benjamin Kristensen, adskiller hardball sig markant fra sin mere kendte fætter.
Det er en form for taktisk leg, ofte med scenariebaserede spil, hvor man bruger realistiske replika-våben. Våbnene, som bruges i hardball, drives af enten batterier, fjeder, gas eller trykfluft og skyder små 6mm, biologisk nedbrydelige plastkugler. Derudover er de lavet sådan, at de med den rette håndtering og sikkerhedsudstyr ikke er farlige.
I modsætning til paintball, hvor de smertefulde kugler med maling kan give blå mærker, føles et skud fra et hardballvåben nærmere som et bistik i værste tilfælde. Dog mærker man det i de fleste tilfælde kun svagt – som en let prikken mod ens krop eller udstyr.
Men hardball er ikke kun et spil – det kan også være en vej til fællesskab og nye oplevelser.
Fra idé til virkeliged: Hvordan projektet opstod
Det var netop det, Benjamin Kristensen opdagede, da han blev ringet op af Steffen fra STU Randers for at arrangere et event for en gruppe unge med autisme, Aspergers og lignende diagnoser. “Det blev vi faktisk rigtig glade for at høre, at der var taget et initiativ til at få sådan en gruppe mennesker ud på banen,” siger Benjamin Kristensen.
Det første event blev en test. Mange af de unge var skeptiske – nogle holdt sig i baggrunden, andre var direkte afvisende. Men som spillet skred frem, ændrede stemningen sig. De begyndte at samarbejde, grine og engagere sig. Nogle ville slet ikke hjem, og Benjamin Kristensen og hans team måtte skifte batterier på flere af våbnene for at holde energien kørende.
Oplevelsen satte tanker i gang hos Benjamin Kristensen. Kunne dette blive mere end et enkeltstående event? Det varede dog ikke længe, før Steffen fra STU Randers tog kontakt igen – denne gang med en større vision. Nu skulle hardbal gøres til et fast tilbud for unge med særlige behov, så de kunne komme ud på banen regelmæssigt. Her kan den alternative sport give mulighed for at opbygge selvtillid, skabe nye relationer og opleve noget positivt, hvor traditionelle fritidstilbud ofte ikke er tilpasset deres behov.
Hardball foregår ofte i naturen og giver deltagerne mulighed for at opleve fællesskab i nye omgivelser væk fra hverdagens udfordringer. Foto: Privatfoto
Udfordringer efter Nordic Waste
Men selvom initiativet har vist sig at være en stor succes blandt de unge deltagere, har det ikke været uden udfordringer. Den økonomiske situation er nemlig en bekymring. Benjamin Kristensen og hans team står overfor spørgsmålet om, hvordan de kan sikre projektets langsigtede overlevelse.
Oprindeligt havde Randers Kommune afsat midler til projektet, men efter budgetjusteringer i forbindelse med Nordic Waste jordskredet, er støtten skåret ned. Selvom kommunen fortsat dækker selvforskyldte skader, betyder den øgede brug af foreningens rifler og udstyr, som ellers primært benyttes til lejepakker på almindelige spildage, at slitage over tid kan blive en udfordring.
Med en reduceret økonomisk ramme er der færre midler til vedligeholdelse, reparation og udskiftning af udstyr, hvilket stiller større krav til foreningens egne ressourcer. Foreningen har valgt at fortsætte ufortrødent, men den øgede belastning på deres udstyr og bane kan med tiden lægge et økonomisk pres.
Mennesker før profit: Kampen for at fortsætte
For Benjamin Kristensen og resten af bestyrelsen var svaret klart. På trods af de økonomiske begrænsninger besluttede de at fortsætte – ikke for profit, men for de unges skyld. “Vi har lavet et regnestykke, der siger, at vi ikke tjener noget. Vi går fuldstændig i nul, fordi det er vigtigere, at de her mennesker kommer ud og får det fedt,” forklarer han.
Benjamin Kristensen er dog overbevist om, at initiativet kan køre videre i mange år, så længe han står ved roret i Lillebjørn Hardballforening. Tvivlen er, om kommunen og andre aktører vil anerkende potentialet i et initiativ, der rækker langt ud over selve spillet – og sikre, at unge i Randers, som ellers risikerer at blive overset, får et vedvarende fællesskab, de kan være en del af i mange år frem.
Nu genstarter initiativet torsdag d. 10. april, men usikkerheden er stadig, om det kan sikres på længere sigt. I næste artikel undersøger vi, hvordan Randers Kommunes perspektiv er på projektets og dets fremtid – og senere tager vi med ud på banen for at opleve dets betydning i praksis.