Del på Facebook   Print siden

Hvor blev det brede flertal af?

Debat
Mandag 21. september 2020 kl. 07:00

Hvor blev det brede flertal af?


Læserbrev af Louise Høeg (V) Skovsyrevej 11, Gruppeformand for Venstre i Randers Byråd.

Et 16-15 forlig er ikke et bredt forlig. At 4 partier indgår forlig er ikke bredt, når 5 partier og lister står udenfor. At én politiker ud af 16 er borgerlig, gør det ikke til bredt forlig.

Det brede samarbejde er ikke bare tre ord, som det lyder godt at kunne sige til presse og ved festlige lejligheder, fordi man ved, at det er det, de fleste borgere gerne vil se i lokalpolitik. Der skal handling bag ordene.

Borgmester Torben Hansen har gentagne gange siden sidste kommunalvalg talt om det brede samarbejde, men alligevel blev Venstre som byrådets andet største parti, igen i år, lukket ude af budgetforhandlingerne.

Vi ville utroligt gerne have været med til at sætte retning for Randers Kommune.

I år var der takket være udligningsreformen en historisk mulighed for at kunne investere i fremtiden af Randers Kommune. I Venstre ønskede vi at børneområdet skulle tilgodeses, og havde et mål for 10 mio. kr. om året, så vi kunne sikre varme hænder og trygge arme, samt sætte fokus på den tidlige indsats som er så vigtig for barnets trivsel, indlæring og sundhed. Vi kan så konstatere, at det var forligspartierne langt fra enige med os i. Det er dog glædeligt, at de har taget vores ide om en ny pendler-daginstitution til sig.

Randers Kommune har det 15. laveste anlægsbudget af de 98 kommuner, og når det kun er 10 dage siden, at det store byrådsflertal godkendte årtiers største udviklingsplan Byen til vandet, så virker det ubegribeligt, at budgetforligspartierne ikke vælger at sætte flere midler af til anlæg end tilfældet er, så investorerne kan se, at Randers Kommune vil udviklingen, samt ikke mindst at borgerne kan få gavn af den. Vi ville bla. have 20 mio. kr. ekstra om året til en seriøs opsparing til Klimabroen.

Lige nu er der utroligt mange ønsker inde om nødvendige cykelstier lokalt rundt omkring i kommunen. Hvorfor ikke også gøre en forskel på dette område, der har betydning for sundhed, miljø og fremkommelighed. I Venstre ville vi have afsat 10 mio. kr. ekstra om året til cykelstier.

Budgettet i år kunne have samlet byrådet og sat en retning for udviklingen af kommunen, der samtidig ville sikre en god velfærdsservice i fremtiden. Ærgerligt at det ikke skulle være sådan.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Miljø- og teknikudvalget modarbejder klimaplanen
Miljø- og teknikudvalget modarbejder klimaplanen
Debat
Der er akut mangel på sundhedspersonale og det bliver kun større
Der er akut mangel på sundhedspersonale og det bliver kun større
Debat
En grøn og retfærdig infrastrukturplan
En grøn og retfærdig infrastrukturplan
Debat
SF svigter børn og ældre
SF svigter børn og ældre
Debat
Et konservativt budget?
Et konservativt budget?
Debat
Vi investerer 20 mio. kroner i børnenes ”arbejdsmiljø”
Vi investerer 20 mio. kroner i børnenes ”arbejdsmiljø”
Debat
Sexisme skal til livs
Sexisme skal til livs
Debat
Venstre og Velfærdslistens hokus pokus budget
Venstre og Velfærdslistens hokus pokus budget
Debat
Ingen har gavn af mindre landbrugsjord
Ingen har gavn af mindre landbrugsjord
Debat
V, BL, DF, EL og VL offentliggør fælles forslag til budget
V, BL, DF, EL og VL offentliggør fælles forslag til budget
Debat


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev