Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hverdagen vender tilbage i landets fængsler og arrester

Danmarkidag
Lørdag 6. juni 2020 kl. 12:20

Hverdagen vender tilbage i landets fængsler og arrester

Fængsler og arrester normaliserer driften. Det betyder bl.a., at indsatte allerede nu tilbydes beskæftigelse på fuld tid igen og fra den 15. juni får mulighed for udgang.

Landets fængsler og arrester påbegynder nu en gradvis overgang til normal drift frem mod den 15. juni. Normaliseringen sker på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering og i takt med genåbningen af samfundet i øvrigt.

Kriminalforsorgen iværksatte i marts måned en række initiativer for at begrænse risikoen for smittespredning af COVID-19 i kriminalforsorgens institutioner, og siden medio maj måned er der sket en gradvis og kontrolleret normalisering i landets fængsler og arrester. Den videre normalisering af driften indebærer bl.a. at:

Nyindsatte ikke længere skal placeres i karantæne ved påbegyndelse af afsoning eller varetægtsfængsling.

Indsatte fra den 15. juni igen kan afvikle udgang, og nogle indsatte vil kunne komme på udgang tidligere, da sagerne sagsbehandles løbende. Fra den 19. juni kan de indsatte igen afvikle weekendudgang, og nogle indsatte vil kunne komme på weekendudgang tidligere i takt med at også disse sager er sagsbehandlet. Opsparede weekendudgange vil også kunne afvikles.

Besøg normaliseres (overvågede besøg for varetægtsarrestanter med brev- og besøgskontrol fra den 12. juni).

Beskæftigelsen i fængsler og arrester afvikles på normal vis, så indsatte tilbydes arbejde, uddannelse og misbrugsbehandling på fuld tid.
Indsatte igen kan overføres i normalt omfang mellem fængslerne.
I samme forbindelse afskaffes de kompenserende særtiltag, der blev iværksat under COVID-19 krisen, som for eksempel muligheden for at anvende private mobiltelefoner i åbne fængsler og gratis udlån af spillekonsoller.

Som følge af afskæringen af stort set al udgang siden marts måned har der ophobet sig mange udgangssager. Disse udgangssager skal behandles og prioriteres, hvilket vil tage nogen tid. Efter planen vil der blive afviklet udgang fra den 15. juni 2020. Nogle indsatte kan dog opleve, at der vil gå længere tid inden de kan komme på udgang. Der arbejdes på at afvikle udgangene så hurtigt som muligt, og da sagerne løbende behandles, kan det forekomme, at nogle indsatte allerede får mulighed for udgang inden den 15. juni 2020.

Fokus på at begrænse risiko for smittespredning
Normaliseringen i fængsler og arrester sker i det omfang, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt og under hensyntagen til de almindelige anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Derfor er det for eksempel fortsat ikke muligt for indsatte at benytte træningsfaciliteter, ligesom der er forsamlingsbegrænsninger ved for eksempel gårdtur og sektioneringer. Endvidere har de lokale forhold betydning for, hvor mange daglige besøg der kan afvikles.

Konstateres der tegn på smitteudbrud med COVID-19 i en institution, vil kriminalforsorgen iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at håndtere situationen og imødegå videre spredning i og uden for kriminalforsorgen. Dele af normaliseringen kan således rulles tilbage, hvis det vurderes at være nødvendigt.

"Vi har været i en ekstraordinær situation, hvor det både har været vanskeligere at være ansat og indsat i fængsler og arrester. Derfor er det også godt, at vi nu går mod en fuld normalisering. De tiltag, vi iværksatte i marts, har båret os igennem COVID-19 krisen uden større problemer med sygdom blandt ansatte eller indsatte. Vi har således kun haft én indsat, der er testet positiv for COVID-19, og meget få smittede medarbejdere. Det er jeg på alle måder utrolig glad for. Vores medarbejdere har ydet en ekstraordinær indsats i en ekstraordinær tid og sikret stabilitet, ro og orden i vores institutioner," siger fg. direktør i kriminalforsorgen Lykke Sørensen.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder