Venstres Ole Hansen reflekterer i dag over det netop overståede valg og dets konstitueringsproblemer, der her og der er benævnt som et kup.
Byen.nu har valgt at bringe Ole Hansens syn:
“Tilliden er væk! udtaler Henning Jensen Nyhuus. Men hvem er det så, at der har kuppet hvem?
Et væsentlig element i politik er at skabe størst mulig indflydelse, i en konstitueringssituation for Randers Byråd betyder det, at kunne tælle til 16, et flertal.
Socialdemokratiet tog det for givet at de skulle side for bordenden, og indbød bl.a. Konservative og Venstre til at indgå i en konstituering imod betaling med en udvalgsformandspost, samtidigt undlod de at tilbyde noget til Dansk Folkeparti, således at de kunne få en splittelse af det borgerlige samarbejde. Som nævnt, alle partier ønsker jo størst mulig indflydelse, derfor enedes: SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale og Konservative om konstituering, som gav alle parter en væsentlig bedre position, end hvis de havde Socialdemokratiet til at sidde for bordenden ikke noget kup, men blot forhandling imellem parterne.
Det er usmageligt, at Socialdemokraterne ikke kan acceptere spillets regler i denne situation. Skal man endelig bruge ordet kup om det spændende døgn i Randers, så må det nærmeste, man kan komme på det være Ejvind Clemmensens held til splittelse af SF grupppe.
Valget er overstået, alle 31 byrådsmedlemmer har til opgave i fællesskab at lave rammerne for udvikling af vores kommune. Udvikling kræver samarbejde og forskellighed, og der er nok at tage fat på; infrastruktur, uddannelse, kultur, ældre mv., og så har Essex Park stadigvæk en Overmark-tribune.”
Dermed Ole Hansens indlæg.
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her på siden til højre.