Tømmermænd (veisalgia) beskriver den samlede mængde ubehagelige fysiologiske effekter efter et voldsomt indtag af nogle depressanter, specielt alkohol.
Lavt blodsukker, dehydrering, ethanalrus og mangel på vitamin B12 er alle teoretiske grunde til tømmermændssymptomer. Tømmermænd kan vare op til to eller tre dage efter alkohol sidst blev indtaget.
Symptomer
Alkoholtømmermænd forbindes med en række symptomer, som kan omfatte dehydrering, udmattelse, hovedpine, kvalme, opkast, diarré, svaghed, øget kropstemperatur, hypersalivation, koncentrationsbesvær, nervøsitet, irritabilitet, lys- og lydoverfølsomhed, dårlig motorik, søvnbesvær og mangel på dybdesyn.
Årsager
Tømmermænd skyldes flere ting. Æthanol har en dehydrerende effekt ved at forårsage en øget urinproduktion (det er vanddrivende), hvilket giver hovedpine, tør mund og træthed.
Dehydrering gør, at hjernen krymper en smule væk fra kraniet. Dette kan afhjælpes ved at drikke vand eller en oral elektrolyt-løsning efter indtagelse af alkohol. Alkohols effekt på mavens indre kan føre til kvalmen.
Moralske tømmermænd er de handlinger, man dagen derpå opdager man har foretaget sig, mens man var påvirket, men fortryder og ikke ville gøre i ædru tilstand.
Helbredelse eller lindring
* Mineralvand før man går i seng eller samtidig med alkoholindtagelsen.
* Pickles, dåsefisk eller andre mineralrige levnedsmidler.
* Mild kaffe
* Tomatjuice
* Hovedpinepiller (i nogle tilfælde)
* Sukkerholdige fødevarer
* Salt
* Reparationsbajer (eller andre alkoholiske genstande)
* Frisk luft
* Varmt karbad
* Søvn
* Fastfood menes af mange at have en gavnlig virkning
* Kaste op (dette har bedst virkning så tidligt som muligt, helst inden man går i seng)
* Sex
Det handler om at genoprette salt/sukker-balancen, da alkohol mindsker kroppens evne til at binde og optage væske. Derfor kan det have god effekt at spise virkelig salt lakrids og drikke sukkerholdigt vand, sodavand for eksempel inden man går i seng.
Hvis man kan få sig selv til det, kan man undlade at sove helt ud (nøjes med 4-5 timers søvn), og vågne, inden symptomerne sætter ind, spise sin morgenmad, og så lægge sig til at sove igen. Dette har, når det virker, den effekt, at man vågner, mens man stadig er påvirket, og man kan så indtage føde, der genopretter forskellige af kroppens balancer samt giver ny næring til kroppens forskellige funktioner.
Når man så lægger sig til at sove igen, er symptomerne svagere, og man oplever dem ikke, fordi man sover. Når man har sovet ud, burde man være nogenlunde frisk nok til ikke at skulle spilde sin dag i sengen med en spand ved siden af.
Kilde: Wikipedia
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.