Annonce
Del på Facebook   Print siden

Huset Nyvang: Undersøgelse af ældreområdet er nu offentlig

Randers
Torsdag 18. marts 2021 kl. 05:24

Huset Nyvang: Undersøgelse af ældreområdet er nu offentlig

.
En tilbundsgående undersøgelse af ældreområdet i Randers Kommune er netop offentliggjort. Nu følger formidling af undersøgelsen og politisk behandling

"Der er tale om en meget omfattende og tilbundsgående undersøgelse af ældreområdet, og sandsynligvis en af de største undersøgelser, der nogensinde er gennemført," fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der af byrådet blev bedt om at stå for undersøgelsen sammen med borgerrådgiver Jesper Cortes.

Byrådet traf beslutning om at gennemføre en ekstern undersøgelse af ældre- og omsorgsområdet på et ekstraordinært møde den 31. august 2020. Det skete på baggrund af TV2's dokumentar "Plejehjemmene bag facaden", der blandt andet viste skjulte optagelser fra plejecentret Huset Nyvang i Randers Kommune.

Samtidig blev det besluttet, at undersøgelsen skulle være ekstern og uvildig.

Opgaven blev udbudt og gik til konsulentfirmaet Implement. I forbindelse med undersøgelsen har Implement gennemført cirka 210 interview, hvoraf ca. 160 er interview med borgere og pårørende og ca. 60 med medarbejdere og ledelse. Der er også gennemført en survey målrettet pårørende. Her er der 156 besvarelser fra pårørende til beboere på plejecentre og 164 besvarelser fra pårørende til borgere i hjemmepleje. Herudover er der gennemført en survey målrettet medarbejdere. Her er der 179 besvarelser fra medarbejdere på plejecentre og 172 besvarelser fra medarbejdere fra hjemmeplejen. I alt er der 671 besvarelser på tværs af målgrupper.



Derudover er der gennemgået økonomi- og fordelingsmodeller. Samtidig har Implement også gennemgået 166 borgersager (stikprøver) på tværs af alle plejehjem og hjemmepleje. 16 af disse er for Huset Nyvang, 50 på øvrige plejecentre, 80 i hjemmeplejen samt de seneste 20 visiterede sager til plejebolig.

Undersøgelsen af omsorgs- og ældreområdet har tre dele:

Del 1 skal undersøge om beboerne på Huset Nyvang modtager den rette hjælp, støtte, behandling og omsorg i overensstemmelse med loven og kommunens service niveau.

Del 2 handler om de generelle forhold på ældre- og omsorgsområdet og herunder om beboerne på kommunens plejecentre og i hjemmeplejen modtager hjælp, støtte, behandling og omsorg i overensstemmelse med loven og kommunens serviceniveau og kvalitetsstandarder

Del 3 handler om at undersøge hvem der traf beslutning om, at kommunen ikke skulle se dokumentaren "plejehjemmene bag facaden" forud for, at den blev vist i TV.

For at sikre størst mulig uafhængighed besluttede Randers byråd også, at undersøgelsen administrativt skal varetages af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og borgerrådgiver Jesper Cortes. Undersøgelsens forløb og gennemførelse er løbende blevet drøftet i en politisk styregruppe med repræsentanter fra alle partier og lister i byrådet - i alt 9 personer.

I dag, 17. marts 2021, har kommunaldirektør og borgerrådgiver sammen med Implement præsenteret rapporten for den politiske styregruppe, for forvaltningsledelsen og ledelserne på omsorgsområdet, for ledelse og medarbejdere på Huset Nyvang og for Randers byråd.

Offentlig gennemgang

Derefter bliver rapporten også præsenteret offentligt.

"Sammen med borgerrådgiveren og Implement præsenterer jeg rapporten for både brugere og pårørende den 25. marts, hvor byrådet også er inviteret til at deltage, og den 21. april præsenterer vi rapporten på et offentligt borgermøde, hvor alle er velkomne til at være med," siger Jesper Kaas Schmidt.

Randers byråd behandler rapporten på byrådsmøde den 26. april 2021.

Se mere her


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder