Del på Facebook   Print siden

HusCompagniet åbner ny udstillingsby i Helsted

Randers Opland Syd
Søndag 21. november 2021 kl. 06:00

HusCompagniet åbner ny udstillingsby i Helsted
Egeskovvej 8


Af Carina Kondrup

HusCompagniet åbner ny udstillingsby i Helsted

En stigende lyst til at bygge nyt i det østjyske får nu Danmarks største parcelhusbygger til at åbne en stor udstillingsby i Helsted. Udstillingsbyen har premiere i weekenderne den 20. og 21. samt 27. og 28. november 2021, og her inviterer HusCompagniet alle interesserede til åbent hus.

Interessen for at bygge nye parcelhuse i Østjylland og specielt omkring Randers er nærmest eksploderet de seneste år. Det mærker man hos HusCompagniet, der har bygget og solgt rekordmange huse i Randers og resten af Østjylland i 2021. Derfor åbner HusCompagniet, der er Danmarks største parcelhusbygger og som står for cirka en tredjedel af de nybyggede huse i regionen, nu en ny, stor udstillingsby på Øksen i Helsted.

Den 20. og 21. samt 27. og 28. november klokken 13.00-16.00 inviterer HusCompagniet til åbent hus, hvor det er muligt at se udstillingsbyen bestående af fire nybyggede huse, der spænder bredt i både størrelse, arkitektur og stilart.

- Med udstillingsbyen ønsker vi at imødekomme den stigende byggelyst og samtidig ruste os til at vækste i fremtiden. Den kommer til at bestå af fire huse fra 152-198 m2, der er indrettet og designet på vidt forskellige måder, så byggelystne Østjyder nemmere kan få sig et overblik over de mange valgmuligheder fra start, fortæller HusCompagniets afdelingsdirektør, Peter Jakobsen, som samtidig fremhæver, at der ikke findes eller historisk har været lignende udstillingsbyer i Randers, hvor samme firma viser så forskellige huse.

Inspiration og forventningsafstemning er vigtigt

Formålet med udstillingsbyen er naturligvis at inspirere kommende nybyggere men også, at den skal bidrage til en endnu bedre forventningsafstemning mellem HusCompagniet og nybyggerne. Det er nemlig altafgørende for et succesfuldt samarbejde i byggeprocessen, lyder det fra Peter Jakobsen:

- Udfordringen ved vores fag er, at vi sælger et produkt, der endnu ikke eksisterer udover på tegninger og i 3D-visninger. Derfor er det vigtigt med en god forventningsafstemning fra dag et, hvis vi vil have tilfredse kunder, og det skal udstillingsbyen være en væsentlig del af, fortæller Peter Jakobsen og fortsætter:

- Alt fra gulve til loft og fra køkken til badeværelse kan således ses i fire eller flere varianter, og man kan nemt og hurtigt gå fra hus til hus og sammenligne løsningerne. Det er en stor fordel og en kæmpe forskel fra tidligere, hvor udstillingshusene var spredt med flere kilometer i mellem sig. Her skulle man køre langt for at se de enkelte huse.

Udover at udstillingsbyen fremviser de forskellige klassiske løsninger inden for eksempelvis gulve og loft, så er det også muligt at få inspiration til indretning, belysning og haveanlæg.

Som at være hjemme

Oplevelsen når man går rundt i de 4 huse er meget virkelighedsnær – ja man føler sig nærmest helt hjemme. HusCompagniet har fuldt møbleret alle huse og også lavet 4 færdige haver med alt fra haveanlæg, terrasser og flagstang.

På åbningsdagene kan man få fremvist alle fire huse. Der vil være cafe i det ene af husene, hvor man kan få noget godt til ganen, mens der vil blive uddelt HusCompagniets uglebamser til de mindste besøgende.





© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland Syd

Bilist fik standset spritbilist, der var kørt galt i rundkørsel
Bilist fik standset spritbilist, der var kørt galt i rundkørsel
Randers Opland Syd
Cykelstien til Assentoft får ny asfalt og nye solcellelys
Cykelstien til Assentoft får ny asfalt og nye solcellelys
Assentoft
Indbrudstyve fanget før anmeldelsen løb ind
Indbrudstyve fanget før anmeldelsen løb ind
Randers Opland Syd
Kender du Fladbro Skov og Randers Dyrehave?
Kender du Fladbro Skov og Randers Dyrehave?
Randers Opland Syd
Viva Las Vegas indtager hele Randers og opland
Viva Las Vegas indtager hele Randers og opland
Randers Opland Syd
6 indbrud i Randers og omegn
6 indbrud i Randers og omegn
Randers Opland Syd
Røde Kors Rougsø søger nye kræfter til formandsposten
Røde Kors Rougsø søger nye kræfter til formandsposten
Randers Opland Syd
Indbrud i Langå - Har du set noget?
Indbrud i Langå - Har du set noget?
Randers Opland Syd
Narko i blodet men ingen kørekort
Narko i blodet men ingen kørekort
Stevnstrup
Påvirket knallertfører forsøgte at stikke af fra politiet
Påvirket knallertfører forsøgte at stikke af fra politiet
Randers Opland Syd
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder