Nyheder
Hun vil i Folketinget
Ann Søndergaard Pedersen bor til daglig i bydelen Hornbæk med sin mand og to voksne børn. Hun er netop blevet valgt enstemmigt af partiet som folketingskandidat for SF i Randers-kredsen. Når hun ikke laver politik i den lokale SF-afdeling, arbejder hun som faglig sekretær i BUPL Østjylland. Hun glæder sig over partiets opbakning til hendes […]
Ann Søndergaard Pedersen bor til daglig i bydelen Hornbæk med sin mand og to voksne børn. Hun er netop blevet valgt enstemmigt af partiet som folketingskandidat for SF i Randers-kredsen.
Når hun ikke laver politik i den lokale SF-afdeling, arbejder hun som faglig sekretær i BUPL Østjylland. Hun glæder sig over partiets opbakning til hendes kandidatur, men ved også samtidig, at det næste folketingsvalg ikke bliver let:
Vi skal knokle for at overbevise vælgerne om, at der findes et alternativ til den siddende regering et alternativ, der både er socialt og økonomisk ansvarligt siger Ann S. Pedersen.
Hvis Ann S. Pedersen skulle være så heldig at blive valgt til Folketinget, så er det ikke første gang hun kommer til at lave politik. I kraft af sin post som faglig sekretær i BUPL har hun nemlig flere års erfaring med det politiske tovtrækkeri.
Igennem tiden har jeg lært, hvordan man begår sig til politiske forhandlinger og det tror jeg bliver en styrke for mig, hvis jeg kommer i folketinget. siger Ann S. Pedersen.
Ann S. Pedersen er allerede en del af det politiske liv i Randers, hvor hun tidligere har været byrådskandidat for SF og nu sidder som formand for ungdomsskolens bestyrelse, valgt af Randers Kommune.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.