Annonce
Del på Facebook   Print siden

HR-Industries står bag et storstilet familieløb i Fladbro Skov

Randers
Søndag 14. august 2022 kl. 08:00

HR-Industries står bag et storstilet familieløb i Fladbro Skov
Foto: Morten Degn


Af Carina Kondrup

HR-Industries står bag et storstilet familieløb i Fladbro Skov

Den 25. september 2022 inviterer HR-Industries og Randers Freja Motion igen til et stort hyggeligt familieløb.

”Vi håber på, at mange familier fra Randers og omegn har lyst til at deltage,” udtaler Henrik Friis Andersen fra HR-Industries. ”Vi har gjort meget for at få alle med. Der er distancer for både store og små. Helt ned til 750 meter for de allermindste og op til næsten ti kilometer,” fortsætter han.

Præmier til vinderne

HR-Industries har siden 2015 sponsoreret løbet til manges glæde. HR-Industries ZigZag-løbet er lagt an på at give hele familien en god oplevelse sammen. Der er arrangeret målområde, hvor der bliver sørget for grillpølser, slikposer, æbler og saft. Derudover er der præmier til vinderne af hver af de tre distancer; til små børn, til børn og til voksne. Der er også sørget for lidt spænding i form af ekstra udtrækningskonkurrencer.

Håber på stort fremmøde

HR-Industries ZigZag-løbet foregår i den naturskønne Fladbro Skov, hvor påfugle og den varierede natur sætter en dejlig stemning for løbet, men udover at være en fantastisk lokation, så har området også været med til at give løbet sit navn. Løberne tilbydes nemlig ruter som er interessante med sine zigzaggede veje både opad og nedad, ind og ud mellem skovens mange stammer.
”Vi håber igen i år på stort fremmøde, hvor mange familier vil nyde en dag i skoven sammen med os,” smiler Henrik.

Et åbent familieløb

HR-Industries er et vikar- og rekrutteringsbureau, som bl.a. sørger for længerevarende projektansættelser i industrien. ”Når vi ansætter folk gennem os, så er det jo vores kollegaer, selvom de rent geografisk arbejder forskellige steder ude i virksomhederne,” fortæller Henrik. ”ZigZag-løbet er derfor en god måde at mødes med medarbejderne i vores lokalsamfund til det store åbne familieløb,” fortsætter direktøren.

Tilmeldingen til løbet foregår gennem Sportstiming og alle er velkomne.




© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Onsdagens strømpris
Onsdagens strømpris
Randers
Svampe, kastanjer og agern kan forgifte dit kæledyr
Svampe, kastanjer og agern kan forgifte dit kæledyr
Randers
Opfordring fra Randers Roklub: Affald hører ikke til i Gudenåen
Opfordring fra Randers Roklub: Affald hører ikke til i Gudenåen
Randers
Finansiering på plads til cykelsti langs Hammelvej
Finansiering på plads til cykelsti langs Hammelvej
Randers
Teater for børn på søndag: Fridas store rejse
Teater for børn på søndag: Fridas store rejse
Randers
Fire poster får nye repræsentanter i Randers Fælleselevråd
Fire poster får nye repræsentanter i Randers Fælleselevråd
Randers
Sparekassen Kronjylland donerer 50.000 kr. til aarhusiansk rollespilsforening
Sparekassen Kronjylland donerer 50.000 kr. til aarhusiansk rollespilsforening
Randers
Hør et lille stykke Norge på Hovedbiblioteket senere i dag
Hør et lille stykke Norge på Hovedbiblioteket senere i dag
Randers
Ved du hvordan du genkender og reagerer på strokesymptomer?
Ved du hvordan du genkender og reagerer på strokesymptomer?
Randers
Budgetaftale for 2024-2027 er indgået
Budgetaftale for 2024-2027 er indgået
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder