I 90erne boede og arbejdede musikeren HP Lange i New Orleans, men selv om han lyttede til traditionel jazz det kan man ikke undgå i New Orleans så udviklede hans musik sig langt mere over i den retning, hvor jazz er svinget over i retning af blues med en snært af folk.
Roots music har præget HP Lange både før og efter USA-tiden, og det et helt efter bogen, at han kalder sit nuværende band for Big Gumbo. Gumbo er en lækker og fyldig suppe fra Louisiana, hvor alle gode ingredienser samles i gryden, og suppen kommer til at smage af noget af alt, der positivt kan pirre smagsløgene. Som med suppen er det med musikken, og selv om det sker i jazzklubben, så er det nok mest bluesrødderne, der holder sammen på HP Lange Big Gumbos udtryk.
HP Lange har været professionel musiker siden 1986. Han bor nu på Djursland og rejser derfra både Danmark og verden rundt med sit band. Det består udover Lange selv med vokal, akustisk guitar og steel guitar Niels Bonnefass på bannjo og fiddle, Dave Stevens på bas og den ekvilibristiske Jens Kristian Dam på trommer.
Koncerten hos Jazz Randers finder sted på Underværket torsdag den 7. september.
Læs også: