Del på Facebook   Print siden

HOTEL RANDERS AKTIVT IND I KAMPEN FOR AT FREMME TURISMEN

Randers
Onsdag 1. juli 2020 kl. 17:00

HOTEL RANDERS AKTIVT IND I KAMPEN FOR AT FREMME TURISMEN

.
HOTEL RANDERS AKTIVT IND I KAMPEN FOR AT FREMME TURISME OG KULTURLIV I BYEN

Det er jo ingen hemmelighed at de seneste måneders nedlukning af hotel- og restaurationsdrift samt kulturliv har slået økonomisk hårdt i mange erhverv.

Hotel Randers er heller ikke gået ramt forbi på den front men har valgt en positiv og proaktiv tilgang for at komme positivt videre fra den svære situation, vi har været i.

Har lanceret nyt koncept under overskriften ”Vil gerne forstyrres”

Under lukning af hotellet har ledelsen på Hotel Randers brugt ressourcer på at udvikle et nyt koncept, der i endnu højere grad skal markere det traditionsrige hotel som ramme for kulinariske og kulturelle oplevelser.

”Vi ønsker at tiltrække helt nye kundegrupper til aktiviteterne på hotellet.
Vi vil gerne forstyrres af flere typer af gæster i det daglige, og vi vil med nye spændende initiativer markere Hotel Randers som et aktivt afsæt for spændende oplevelser. Vi har taget alt det bedste af det klassiske vi står for, rystet posen og er klar med et koncept, der har mere kant og appel og så til et yngre publikum”, fortæller Hoteldirektør, Sven Eskildsen.

”Vi har allerede her først på sommeren taget hul på et koncept med fredagsjazz i vores hyggelige gård, og vi lukker snart op for musik på hverdage i Hornsleth Loungen. Sommerens største satsning på kulturfronten kan Randers borgerne dog opleve i august, hvor hotellet kommer til at danne ramme om en lang række koncerter og kulturoplevelser, der er kommet i stand som erstatning for den aflyste Randers Festuge. Der vil være musik for enhver smag – og vi føler, at det er naturligt, at vi som en institution i byen tager aktivt ansvar, og at vi trods de vanskelige betingelser pga. Covid19 er med til at sikre en sommer i Randers med masser af gode og levende kulturoplevelser”, forsætter Sven Eskildsen.

Hotellet havde i øvrigt over 25.000 overnatninger i 2019 og beskæftiger ca. 35 medarbejdere

AKTIV INDSATS FOR AT FÅ FLERE NORSKE TURISTER TIL RANDERS

Det er et stort økonomisk aktiv for både by, hotel og handelsliv at Randers kan tiltrække turister i sommersæsonen og som et langt og perspektivrigt samarbejde. For igen at sætte skub i strømmen af Norske turister, der vælger Randers som destination har Sven Eskildsen fra Hotel Randers og Anne Mette Knattrup fra Go Randers netop været i Norge i et proaktivt salgsfremstød for at markere Randers og omegn, som et dejligt mål for de købestærke nordmænds ferie.

”Vi mødtes med Linjechefen fra Color Line og havde lejlighed til at præsentere en lang række af de attraktioner og muligheder, som vi har at byde på i det Kronjyske. Vi fik super god respons på vores initiativ, og vi har stor tiltro, at vi her oven på Covid19 nok skal få endnu flere norske turister til regionen. Nordmændene var vilde med bl.a. Coldhand Winery, Randers Regnskov, Water & Wellness, Memphis Mansion, og med Hotel Randers som et hæderkronet, men stil og designmæssigt opdateret hotel med en interessant profil og historie”, fortæller Sven Eskildsen.





© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Niels Fuglsang cyklede til Randers og Langå med folketingskandidat
Niels Fuglsang cyklede til Randers og Langå med folketingskandidat
Randers
Knallert-entusiaster giver den gas på Håndværksmuseet
Knallert-entusiaster giver den gas på Håndværksmuseet
Randers
Masser af sommergæster i Randers og Favrskov i år
Masser af sommergæster i Randers og Favrskov i år
Randers
Kom til rådgivningsdage i Maxi Zoo
Kom til rådgivningsdage i Maxi Zoo
Randers
Randers Talent og Elite ansætter fysisk træner
Randers Talent og Elite ansætter fysisk træner
Randers
Beslutningsforslag vedrørende detailhandelen i Randers midtby
Beslutningsforslag vedrørende detailhandelen i Randers midtby
Randers
Randers festuge kommer på Kollektivhuset
Randers festuge kommer på Kollektivhuset
Randers
Se billeder fra Sommersjov ved Randers Teater
Se billeder fra Sommersjov ved Randers Teater
Randers
Randers Kommune søger borger-idéer til nyt byggeprojekt
Randers Kommune søger borger-idéer til nyt byggeprojekt
Randers
Sænk farten på skolevejene
Sænk farten på skolevejene
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev