Nyheder

Hornbæk vokser – men hallerne halter efter

Lokale foreninger, skole og ældre efterlyser bedre faciliteter: ”Der er slet ikke tider nok”

Søren Greve
Af Søren Greve 17. november 2025

Mens Hornbæk gennem årtier er vokset markant, er antallet af idrætsfaciliteter ikke fulgt med. Det skaber nu store udfordringer for både børn, unge og ældre, der kæmper om de få haltider, der findes.

Fra 2.500 til 4.000 indbyggere – stadig kun én hal

I 1985 havde Hornbæk 2.500 indbyggere og én skolehal. I 2022 boede der næsten 4.000 – en vækst på knap 60 procent. Alligevel står byen fortsat uden ekstra hal, selvom der de kommende år bygges endnu flere boliger i området.

Over Hornbæk vokser kraftigt:

  • Niels Vinderslev har fået tilladelse til at opføre 132 nye boliger.
  • Randers Bolig arbejder på et almennyttigt boligprojekt.
  • Calum A/S ønsker at ændre et større område ved Gl. Viborgvej og Himmelbovej til byudviklingsområde, hvilket kan give 80-90 ekstra boliger.

Men faciliteterne følger ikke med udviklingen – og det mærker foreningerne tydeligt.

Gymnastikken splittet mellem flere adresser

Hos Hornbæk Gymnastik Forening er frustrationerne store.

”Som det er nu, kan du ikke gå til gymnastik, hvis du ikke kan mandag og onsdag. Det vil vi gerne lave om på med flere tidspunkter,” siger Maiken Bak Andersen, foreningens webmaster og mangeårig instruktør.

På grund af den manglende halplads er både gymnastik- og seniorhold tvunget ud af byen. Nogle træner i Arena Randers, andre på VUC i Randers.

”Det var lidt bøvlet at skulle have børnene i bilen, køre og så finde en parkeringsplads. Mange kom hurtigt ind og ud igen – der var ikke noget fællesskab,” fortæller hun.

Ventelister til børneholdene vokser, og foreningen har svært ved at samle medlemmerne ét sted.

”Det er ærgerligt, hvis gymnastikken og fællesskabet forsvinder, fordi vi ikke har lokaler,” siger Maiken Bak Andersen.

Håndbolden kæmper med samme problemer

Også håndbolden i Hornbæk er hårdt ramt.

”Den store træner mere i Randers Arena end i Hornbæk Hallen, fordi de ikke kan få tider,” siger Majbritt Frost, formand for skolebestyrelsen og træner i HSF.

Hun fortæller, at manglen på tider svækker klubfølelsen, fordi børn og unge er spredt ud på faciliteter i hele Randers.

”De små kan ikke spejle sig i de store. Fra en vis alder er holdene nødt til at træne andre steder end i Hornbæk,” siger hun.

Skolen mangler plads – især om vinteren

På Hornbæk Skole mærker man også presset. Når hallen bruges til afgangsprøver eller af foreningerne, står lærerne uden indendørs idrætsfaciliteter.

”Der er tidspunkter, hvor hallen er optaget. SFO’en kan heller ikke bruge den. De små mangler et sted at være,” siger Majbritt Frost.

Hun peger på, at en ny hal også vil give unge et fælles mødested:

”Med et loungemiljø ude foran vil de ældste have et godt sted at mødes – både før og efter træning.”

Ældre savner aktiviteter i lokalområdet

Manglen på faciliteter rammer også byens ældre.

”Hornbæk er et område i vækst, hvor vi uden bedre indendørs faciliteter ikke er så aktive, som vi egentlig gerne vil være,” siger Klaus Bræmer-Jensen, formand for Ældre Sagen Randers.

Bevægelseshuset: Lokal drøm ligger klar på tegnebrættet

Løsningen findes faktisk allerede på papir: Bevægelseshuset, en stor udvidelse af Hornbæk Idræts- & Kulturcenter.

Projektet rummer blandt andet:

  • springgrav og spejlsal
  • fitness og crossfit
  • boldhal
  • mødelokaler
  • orangeri og caféområde
  • sociale og bæredygtige fællesmiljøer

Randers Arkitektens skitse er rost af både foreninger, skole, borgere og politikere. Men finansieringen mangler.

Kommunen skal gå forrest

”Det er Randers Kommune og fonde, der skal på banen. Fonde forventer kommunal medfinansiering, før de vil forholde sig til projektet,” siger Peter Thorsen fra Hornbæk Idræts- & Kulturcenter.

Han håber, at byrådet senest i 2026 vil kunne give tilsagn om tre gange 10 millioner kroner, så projektet kan realiseres.

Hvis det lykkes, kan byggeprocessen begynde inden 2029.

En by i vækst – med faciliteter fra fortiden

Hornbæk står på tærsklen til endnu flere indbyggere, men med en idrætsinfrastruktur fra 1980’erne. Foreningerne kalder på handling, borgere savner faciliteter, og skolen mangler plads.

Om Bevægelseshuset bliver løsningen, afhænger nu af politisk vilje – og af, om kommunen vil følge med den udvikling, byen for længst har sat i gang.