En patrulje fra Østjyllands Politi kom natten til fredag kl. 01.12 forbi en bil, der holdt ulovligt parkeret på et gadehjørne på Læssøesgade ved hjørnet af Steinmannsgade i Aarhus, og betjentene tog derfor kontakt til føreren af bilen. Under samtalen kom bilens passager tilbage og satte sig i bilen efter at have talt med føreren af en anden bil, som holdt parkeret tæt ved.
Betjentene henvendte sig herefter til føreren af den anden bil, som var en 22-årig kvinde. Fra kvindens bil lugtede kraftigt af hash. Ved efterfølgende ransagning af den 22-åriges bil fandt betjentene flere klumper hash og 35 salgsposer med kokain.
Den 22-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.
Læs også: