Del på Facebook   Print siden

Hold afstand med din ukrudtsbrænder, når haven lokker

Her & Der
Fredag 22. maj 2020 kl. 07:00

Hold afstand med din ukrudtsbrænder, når haven lokker


Når solens stråler for alvor begynder at varme, havemøblerne sættes frem og havehandskerne tages på, er det også blevet sæson for ukrudt. Men pas på, hvis du bruger ild til at fjerne ukrudtet. Ukrudtsbrændere er hvert år skyld i hundredvis af alvorlige brandulykker. Her får du nogle gode råd til at undgå dem.

Sommer er lig med hygge i haven og på terrassen med venner og familie, men også en del gøremål, herunder kampen mod ukrudtet.

Det trælse arbejde kan gøres lettere med ukrudtsbrænder, der er en populær måde at komme af med kvikgræs, padderokker og andre typer ukrudt. Desværre er det også en meget brandfarlig metode.

Uanset om det er i haven, på gårdspladsen eller i det offentlige rum, skal ukrudtsbrændere derfor benyttes med stor forsigtighed, lyder det fra Danmarks næststørste forsikringsselskab Topdanmark.

"For nogle kan det være helt meditativt at ordne ting i haven. Men når man bruger en ukrudtsbrænder, skal man altså være meget opmærksom på at holde brænderen på afstand af både sig selv, sit hus, garage, skure, køretøjer, bevoksning, tørre blade og i det hele taget alt brændbart og ikke mindst andre mennesker. Det er et ekstremt brandfarligt redskab, og faren undervurderes desværre ofte," siger Gunnel Andersson fra Topdanmarks ingeniørafdeling.

Brænd ikke ukrudtet

Hvis du alligevel vælger at bruge en ukrudtsbrænder så husk, at ukrudtet kun skal svitses og ikke brændes. Hvis ukrudtet antændes, kan ilden dels sprede sig hurtigt til omgivelserne over jorden, dels kan den gå i ukrudtets rodnet under jorden og på den måde sprede sig flere meter til boligen eller andre omkringliggende bygninger. Derfor er det også et godt råd at bruge ukrudtsbrænderen tidligt på dagen, så man kan holde øje med området resten af dagen. Ligeledes bør man undgå at bruge ukrudtsbrænderen, når jorden er tør eller når det blæser.

"Ukrudtsbrændere er skyld i ca. 250 brande årligt. Desværre når de fleste af disse brande at udvikle sig til at blive meget omfattende, hvor folk mister hus og hjem, eller fx hestestalden eller maskinhallen bliver ædt op af flammerne. Det er højsæson for den type skader, så jeg vil kraftigt opfordre til at passe på ved at holde afstand til alt brandbart og svitse ukrudtet om formiddagen, så du kan holde øje med det resten af dagen. Brug kun en ukrudtsbrænder, når jord og planter er fugtige. I perioder, hvor det er meget tørt, anbefaler Topdanmark at lad være med at bruge ukrudtsbrænderen overhovedet," siger Gunnel Andersson.

Tjek for utætheder og gløder

Før man går i gang med at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder, bør man tjekke, at gasslangen er hel og ikke slidt eller afbleget af sol. Når man bøjer slangen, må der ikke opstå revner i den. Alle lækager af gas er farlige, også de små, så skift slangen, hvis du er i tvivl, om den er tæt. Tjek også, at tilslutningen til gasflasken er tæt. Her kan du benytte lækagespray eller sæbevand, lyder rådene fra Gunnel Andersson.

"Når du bruger ukrudtsbrænderen, så tjek, om der kommer gløder. Gør der det, skal de slukkes – de slukker ikke nødvendigvis sig selv, slet ikke på en varm sommerdag. Gløder kan leve i flere timer, og hvis der går ild i rodnettet, kan det tage lang tid, før du opdager det. Derfor er det vigtigt at holde opsyn med området også efter svidningen," siger Gunnel Andersson videre.

Inden du tager ud i haven, nyder sommeren og bruger din ukrudtsbrænder, så vær desuden opmærksom på altid at have vand og en ildslukker i nærheden. Og gå aldrig fra en tændt ukrudtsbrænder. Når arbejdet er færdigt, kan du stille den slukkede, varme ukrudtsbrænder på et underlag som tåler varme og afmontere gasflasken.




© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her & Der

Hundekøb bør altid være en velovervejet beslutning
Hundekøb bør altid være en velovervejet beslutning
Her & Der
Flere eneulykker med dræbte i trafikken
Flere eneulykker med dræbte i trafikken
Her & Der
Fra solbrun i 80'erne til solbeskyttelse i dag
Fra solbrun i 80'erne til solbeskyttelse i dag
Her & Der
Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Her & Der
Fars dag siden 1935
Fars dag siden 1935
Her & Der
Falck tilbyder nu videolæger til kunder
Falck tilbyder nu videolæger til kunder
Her & Der
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger
Her & Der
Beskyt dig i solen
Beskyt dig i solen
Her & Der
I tvivl? Her er symptomerne på pollenallergi
I tvivl? Her er symptomerne på pollenallergi
Her & Der
Den nye beskæftigelses bekendtgørelse er uambitiøs
Den nye beskæftigelses bekendtgørelse er uambitiøs
Her & Der


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev