Annonce
Del på Facebook   Print siden

Højsæson for p-skader: Så mange bliver stadig ramt

Danmarkidag
Onsdag 25. november 2020 kl. 16:00

 Højsæson for p-skader: Så mange bliver stadig ramt

Hver tredje dansker har oplevet skader på sin bil, mens den har stået parkeret, men det er desværre sjældent, at de ansvarlige giver sig til kende. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

I vinterhalvåret parkerer mange cyklerne i skuret, mens de i stedet tager bilen, og det medfører både trængsel på vejene, og højsæson for parkeringsskader.

Det kan nemlig være forbundet med risiko at have bilen stående på en fyldt parkeringsplads, viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige. Ifølge undersøgelsen har 36% af danskerne oplevet skader på deres bil, mens den holdt parkeret.

"Når vi nærmer os Black Friday og julehandlen, kommer der ofte trængsel ved indkøbscentre og butiksgader, og det giver hvert år en stigning i antallet af parkeringsskader i forhold til resten af året. Og parkeringsskaden er i forvejen den hyppigste skade på biler, vi ser i Gjensidige," siger skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.

Det er dog i langt de fleste tilfælde svært at finde ud af, hvem der skal holdes ansvarlig for skaderne. Undersøgelsen viser nemlig også, at der i ni ud af 10 af tilfældene ikke er efterladt en seddel eller andet, der kan oplyse om, hvem der har forårsaget skaden.

"Det er selvfølgelig under al kritik, at så mange ikke giver sig til kende, hvis de er kommet til at lave en skade på andres biler, og det ikke mindst er en meget ærgerlig situation for dem, der bliver påvirket af det," siger Henrik Sagild.

En gennemsnits parkeringsskade koster mellem 10.000 og 15.000 kr. at få udbedret, så hvis man er uheldig at ramme en anden bil, bør man kontakte sit forsikringsselskab, der kan hjælpe.

Sådan dækker forsikringen

Måske giver mange sig ikke kende ved p-skader, fordi de er i tvivl om, hvordan forsikringen dækker. De danske forsikringsselskaber dækker ofte lidt forskelligt, men i udgangspunktet er der to forsikringer, der kan komme i spil:

Kaskoforsikring: Den dækker i udgangspunktet skader, man har fået på egen bil, hvis den skyldige ikke har givet sig til kende. Har man ikke en kaskoforsikring til sin bil, må man selv betale udgifterne til reparation af bilen.
Ansvarsforsikring: Hvis man laver en skade på en anden persons bil, dækker denne forsikring. Ansvarsforsikringen er lovpligtig.
Derudover kan der i nogle forsikringer være en selvrisiko. Selvrisikoen er det beløb, der bliver trukket fra udbetalingen. Hvis det koster 3.000 kroner at få repareret bilen, og man har en selvrisiko på 2.000 kroner, får man dækning på 1.000 kroner.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder