Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hjernerystelse sender patienterne på livsvarig overførselsindkomst – det skal ændres

Debat
Torsdag 19. november 2020 kl. 17:00

Hjernerystelse sender patienterne på livsvarig overførselsindkomst – det skal ændres
Iben Sønderup (S) og Annette Roed (S)


Af regionsrådsmedlem Annette Roed (S), Aarhus og byrådsmedlem og folketingskandidat Iben Sønderup (S), Langå, Randers Kommune

En hjernerystelse går ikke altid væk af sig selv. Faktisk rammes hele 30-40% af senfølger, viser helt ny forskning fra Dansk Center for Hjernerystelse. Det er ganske mange. Og en stor del af dem mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og ender på overførselsindkomst. Det er dyrt for samfundet og giver forringet livskvalitet for den enkelte.

Vi har fået en henvendelse fra en borger, der har gået siden 2016 uden den rette hjælp. Det viser sig nu, at hun har fået tryk i hjernen som følge af skaden – en ganske alvorlig lidelse, der har bevirket, at hun ikke kan arbejde – og i det hele taget begrænser hendes hverdag, både socialt og på andre måder. Vi kender også til flere patienter, der først flere år efter deres hjernerystelse fik opdaget diskusprolaps som følge af det fald, der bevirkede hjernerystelsen.

Vi er desuden i kontakt med en lang række andre borgere, der efterspørger kvalificeret hjælp og behandling til deres hjernerystelse.

I Danmark er det helt tilfældigt, hvilken hjælp man får efter en hjernerystelse. Det kommer an på, hvilken kommune og region man bor i. Og patienterne er helt overladt til selv at finde ud af, hvilken behandling, de har brug for – og de må selv betale. Sådan har det i hvert fald været indtil marts 2020, også her i regionen.

Region Midtjyllands forløb for borgere med hjernerystelse – et overset tilbud

I Region Midtjylland har vi nu et godt tværfagligt tilbud, der adresserer de symptomer, borgerne kan have efter en langvarig hjernerystelse. Tilbuddet ligger hos Institut for Kommunikation og Handicap, er gratis for borgerne og kommunen og kan søges både gennem kommunen og direkte gennem VISO. Der findes også et særligt tilbud til studerende.

Desværre er der alt for få, der kender til – og bruger – regionens tilbud, og derfor vil vi gerne gøre opmærksom på det. Tilbuddet kan skræddersys efter den enkeltes symptomer og behov.

Men kan det virkelig være rigtigt i et velfærdssamfund som Danmark, at behandlingen af patienterne skal afgøres af, hvor de bor? Det mener vi ikke. Derfor bør Folketinget lave en "hjernerystelses-pakke" på linje med kræftpakkerne eller etablere en lige henvisningsvej, der sættes i værk, når patienten har fået en decideret hjerneskade.

Danmark er for lille til store forskelle. Også for patienter med hjernerystelse.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder