Del på Facebook   Print siden

Hjemmestrikkede nissehuer giver juleglæde til udsatte børnefamilier

Randers
Torsdag 2. december 2021 kl. 08:00

Hjemmestrikkede nissehuer giver juleglæde til udsatte børnefamilier

Af Carina Kondrup

Hjemmestrikkede nissehuer giver juleglæde til udsatte børnefamilier

Julen er børnenes fest. Men for børn, der lever under trange kår, minder juletiden dem om alt det, de ikke har. Julehjælp er afgørende for, at også de børn kan få en hyggelig jul med gaver og julemad. Hos Mødrehjælpen i Randers har flittige, frivillige ildsjæle haft gang i garn og strikkepinde. Resultatet, de fineste farverige nissehuer, kan købes i Mødrehjælpens butik på Østergade 2. Salget går til at sikre, at alle byens børn kan få en god jul.

Ingen forældre ønsker, at deres børn skal mangle noget. Men selv i et land som Danmark har vi børn, der ønsker sig noget så basalt som en seng eller et par varme vinterstøvler. For udsatte familier er juletiden ekstra sårbar. Børnene føler sig ensomme, og forældrene føler afmagt og skyldfølelse for ikke at slå til og give børnene bare lidt af det samme som kammeraterne i skolen.

Sidste år modtog 9458 af landets fattigste børn julehjælp fra Mødrehjælpen.

Fra Garn til Barn – et landsdækkende fællesskab i den gode sags tjeneste

Mødrehjælpen driver kvalitetsgenbrugsbutikker med børnetøj, sko og legetøj til børn. Butikkerne drives af frivillige, og al overskud går til at hjælpe lokale børnefamilier.

Der er altid stor efterspørgsel på butikkernes hjemmestrikkede- og hæklede designs, og derfor er strikkefællesskaber nu også blevet et online fællesskab, hvor man kan mødes på tværs af landet. Her udveksler frivillige strikkere og hæklere fra hele landet opskrifter og inspirerer hinanden med billeder af deres smukke unika håndværk til børn, som de gavmildt donerer til den lokale Mødrehjælpsbutik.

Og fællesskabet er en kæmpe succes – specielt her op til jul, hvor de kreative ildsjæle strikker og hækler nissehuer for at hjælpe byens udsatte børn til at få en dejlig jul. Salg af to nissehuer svarer til én julegave.

”Hjemmestrikkede produkter til børn er meget populært i vores butik. Vi er derfor yderst afhængige af byens ildsjæle, der bruger timevis hver uge på at strikke og hækle fine børneting til butikken. Den fritid, vores lokale strikkere og hæklere bruger, er tegn på medmenneskelighed og et stærkt lokalt sammenhold. Og det rører mig dybt, hver gang der afleveres en stak nissehuer eller andet smukt strikketøj,” fortæller Anni Cenholt fra Mødrehjælpens Lokalforening i Randers, der håber, at mange forældre vil glæde deres børn med en af Mødrehjælpens fine julehuer, eller nogle af de andre lækre unika strik og hæklerier.

Lokale hjælper lokale

Er man en god strikker, tager det omkring fem timer at strikke en børnenissehue.

Lonni Uttenthal Jensen er en af de kreative ildsjæle, der bruger sin fritid på at strikke til Mødrehjælpen: ”Jeg har strikket hele mit liv, og har i mange år afleveret børnetøj til Mødrehjælpen. Jeg bruger nok fem timer tre gange om ugen på at strikke til Mødrehjælpen – og tror, jeg har strikket 30 nissehuer på nuværende tidspunkt. Jeg strikker gerne en hue på en aften, men strikker også små bluser og veste.”

Heidi Hansen har strikket i 45 år og de seneste to år til Mødrehjælpen: ”Jeg kan godt lide tanken om, at man støtter lokalt. Stort set hver gang jeg afleverer noget strik, så finder jeg noget andet i butikken – det kan være en bog eller andre fine sager, mine børnebørn kan bruge.”

Genbrugsgaver, der gavner

December står for døren, og Mødrehjælpens fine, unika julehuer er oplagte kalender- eller adventsgaver til familiens børn. Butikken på Østergade gør dog opmærksom på, at skulle der blive udsolgt af nissehuer, er der mange andre fine julegaver på hylderne, hvor salget ligeledes hjælper byens udsatte børn og familier.

På landsplan er der indleveret 5000 nissehuer. Salget af nissehuerne rækker til julegaver for tusindvis af landets fattigste børn. Der er brugt mere end 25.000 frivillige timer på at strikke de mange nissehuer og 1.000.000 meter garn.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Dødsfald
Dødsfald
Randers
Bølge af indbrud i biler
Bølge af indbrud i biler
Randers
Havde både doping, hash og peberspray i hjemmet
Havde både doping, hash og peberspray i hjemmet
Randers
Viden om produkter og kvalitet
Viden om produkter og kvalitet
Randers
20 årig sigtet for grov vold - Knuste flaske i hovedet på 18 årig
20 årig sigtet for grov vold - Knuste flaske i hovedet på 18 årig
Randers
Jubilæum for løbekonceptet 'Parkrun' i Randers
Jubilæum for løbekonceptet 'Parkrun' i Randers
Randers
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Klaverkvintet med unge danske talenter
Klaverkvintet med unge danske talenter
Randers
Hobrovejens Skole investerer i fremtiden med Virtual Reality
Hobrovejens Skole investerer i fremtiden med Virtual Reality
Randers
Så mange nye, små virksomheder fik Randers sidste år
Så mange nye, små virksomheder fik Randers sidste år
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder