Del på Facebook   Print siden

Hjælp til landsbyer ramt af energikrise

Regionen
Fredag 21. oktober 2022 kl. 16:00

Hjælp til landsbyer ramt af energikrise

Ny regional pulje hjælper borgere i områder uden kollektiv forsyning, eller med gas som energikilde, med at få overblik over mulighederne for fælles energiforsyning.

Region Midtjylland øremærker nu pengene i puljen "Den bæredygtige landsby" til at støtte energiprojekter i yderområder ramt af energikrisen. Landsbyer eller lokalområder uden kollektiv forsyning – eller med gas som energikilde – kan dermed sammen med en kommune nu søge støttebeløb på op til 100.000 kroner til screening og vurdering af mulige energiløsninger.

- Vi står lige nu i en energikrise, der rammer rigtig mange borgere i yderområder hårdt. Men det understreger også behovet for at tænke i andre energiløsninger, og her kan puljen til landdistriktsudvikling være med til at klarlægge, hvad der er fornuftigt at investere i – og hvordan en finansiering kan skrues sammen, siger formand for regionsrådet udvalg for Regional Udvikling, Bent B. Graversen (V).

Billig og grøn i fællesskab

Støtten skal få flere borgere, forsyninger og beslutningstagere til at overveje fælles grønne energi-løsninger. Fx opstart af nye fjernvarmeselskaber, etablering af termonet (jordvarme) eller alternative løsninger.

- Mange borgere i landdistrikterne er i dag ikke tilsluttet fælles forsyning. Det går ud over både bæredygtighed og privatøkonomi. På denne måde kan vi hjælpe folk med hurtigere at afklare, hvilke energikilder, der kan sættes i stedet for det nuværende, siger næstformand for Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL)

Fakta

Puljen "Den bæredygtige landsby" har ansøgningsfrist 15. november.

Landsbyer eller lokalområder kan sammen med deres respektive kommune søge op til 100.000 kroner i støttebeløb. Puljen skal søges i samarbejde med en kommune.

Der er i alt 800.000 kroner i puljen. Regionen finansierer op til 75 pct. af de samlede udgifter i et projekt.

Pengene kan bruges til:

Screening og vurdering af mulige energiløsninger, herunder at få foretaget økonomiske beregninger

Udarbejdelse af projektforslag til et lokalt energiprojekt i overensstemmelse med kommunens strategier og politikker

Informationsmøder for lokalområdets borgere – herunder leje af lokaler og forplejning


Læs mere om muligheder og krav her: link.rm.dk/landsbypulje

Flere oplysninger

Udvalgsformand, Udvalg for Regional Udvikling, Bent B. Graversen (V), tlf. 2020 3059, mail. bent.graversen@rr.rm.dk

Næstformand, Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL), tlf. 4049 4827, mail. hq@rr.rm.dk




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Regionen

Hjælp til landsbyer ramt af energikrise
Hjælp til landsbyer ramt af energikrise
Regionen
Regionshospitalet Randers modtager knap 9 millioner til forskning
Regionshospitalet Randers modtager knap 9 millioner til forskning
Regionen
Region Østjylland skal være Danmarks næste metropol
Region Østjylland skal være Danmarks næste metropol
Regionen
Regionshospitalet Randers får millionbevilling til ny forskning
Regionshospitalet Randers får millionbevilling til ny forskning
Regionen
Flere vil være elever i ambulancerne
Flere vil være elever i ambulancerne
Regionen
Kom til Winemakers dinner hos Fladbro Kro
Kom til Winemakers dinner hos Fladbro Kro
Regionen
Fokus på mangel på velfærdsuddannede
Fokus på mangel på velfærdsuddannede
Regionen
Borgere er glade for behandling i hjemmet
Borgere er glade for behandling i hjemmet
Regionen
Nyt talerør for patienter og pårørende
Nyt talerør for patienter og pårørende
Regionen
Tæt samarbejde skal modernisere Lægevagten i Region Midtjylland
Tæt samarbejde skal modernisere Lægevagten i Region Midtjylland
Regionen
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder