Indholdet i dette års årbog spænder traditionen tro vidt i både emner og geografi. Her er artikler fra både Djursland og Randersegnen. Forfatterne tager os med ind i byen og ud på landet. Tidsmæssigt spænder artiklerne fra 1600-tallet til 1970’erne. Vi kan læse om mord og henrettelse, landbohistorie, olieefterforskning, personhistorie, modstandskampen under anden verdenskrig samt skole- og religionshistorie. Det er alsidig og spændende læsning! Hver forfatter har sin egen fortællestil, hvilket gør læsning af artiklerne afvekslende. Alle har noget på hjerte, og beriger os med ny viden om stort og småt. Samtidig vil vi gerne opfordre andre til at skrive. Det kunne fx være erindringsstof fra et af byens kvarterer. Det savner vi lidt i årbogen. Der er en vejledning i at skrive artikler i årbogen som måske kan være til hjælp i skrivearbejdet.
Bogen er med sine 148 sider lidt tykkere end sidste år, hvilket blandt andet skyldes de mange fotos – 133 billeder i alt.
Medlemmer af foreningen får årbogen gratis, for andre koster den 220 kr.
Ib Doktor: Dømmes til ”Steile og Hjul” – dobbeltmordet ved Dronningborg skov 1858. Hvis man kan lide krimi om en øksemorder, så er denne artikel sagen. Hele baggrunden for dobbeltmordet samt alle impliceredes -ofre såvel som gerningsmands – familiære baggrunde bliver beskrevet. Så der er mange personer i spil. Og som titlen antyder, bliver morderen Morten Sørensen fanget og henrettet. Det er en drabelig historie, men også en historie om fattigdom og social nød, der ender tragisk. Det er en lang fortælling, men spændende! Ib Doktor har desuden et kvalificeret bud på retterstedets præcise placering på Helsted Hede, og hvor det er, kan man læse i artiklen. Men det vil formentlig overraske de fleste!
Svend og Jens Kræmer: Udviklingen af landbruget i Danmark. Erindringsartikel fra Jebjerg, Værum, Væth og Råby. Svend Kræmer har renskrevet og tilrettet sin fars erindringer. Som Jens Kræmer skrev i sin håndskrevne artikel: landboerne har ikke været meget skrivende, og slet ikke før i tiden. Det prøver han så at råde bod på med fortællingen fra hans eget liv. Vi kan læse om Jebjerg i begyndelsen af 1900-tallet, og om familiens arbejde i landbruget. Der bliver købt og solgt og flyttet fra gård til gård, ligesom arbejdsmetoderne og vilkårene i landbruget fra o. 1910 til efter 2. verdenskrig bliver beskrevet. En fin lille artikel.
Anders Baadsgaard Straarup: Kurer for modstandslederen Toldstrup Artiklen handler om hvordan toldassistent Anton Jensen, med kodenavnet Toldstrup, organiserede en slags sekretærjob i modstandsbevægelsen. Arbejdsopgaverne rakte langt ud over almindeligt kontorarbejde. Han brugte unge kvinder, der skulle rejse som kurerer med mundtlige beskeder imellem modstandsgrupperne, men også transportere våben. Vi følger 4 kvinder: Liss, Annie, Kirsten og Gertrud i deres meget spændende og farlige arbejde. Liss var fra Silkeborg, de øvrige var Randers piger. Det er ikke så tit man hører om kvindelige helte – men her har nogle. Og det er altid spændende at læse om 2. verdenskrig i Danmark. To af kvinderne var i øvrigt aktive i OK klubben i Randers, så det kan være nogle af byens ældre borgere kan genkende dem.
Helge Clausen: Grundlæggelse af jernbanen og den nye katolske menighed i Randers. Der er nok ikke mange, der tænker på sammenhængen mellem anlæggelsen af jernbanen og oprettelsen af en katolsk menighed i Randers i 1800-tallet. Men det hænger sammen, idet der blandt de udenlandske eksperter var en jernbaneingeniør Peter O’Connor, der var katolik. Han var udsendt af firmaet Peto, Brassey & Betts, der anlagde jernbaner i flere lande. Peter O’Connor var udstationeret til Randers, hvor firmaets hovedsæde skulle være, i perioden 1859-71. Familien, der talte flere børn, flyttede med. Og hermed opstod behovet for både katolske kirkehandlinger og katolsk undervisning. Det var ikke helt let, idet det fra reformationen i 1536 og indtil grundloven i 1849 var forbudt at være katolik. Selvom der var gået 10 år, var det ikke uden modstand at etablere en katolsk menighed i Randers. Men det lykkedes! Helge Clausen beskriver hvordan det lykkedes både at få en katolsk præst og senere en kirke – Jesu Hjerte Kirke. En katolsk skole – Sct. Mikael skole – var også udsprunget af O’Connor familiens behov.
Christian Wammen: Proprietær Lauritz la Cour til Skærsø (1802-1875) Skærsø hovedgård ligger på Djursland i nærheden af Ebeltoft. Chr. Wammen, der på mødrene side er fra la Cour slægten, har skrevet om en af forfædrene, nemlig Lauritz la Cour til Skærsø. Chr. Wammen skriver underholdende, og bringer mange personlige beskrivelser fra la Cour slægtens annaler. I artiklen kan vi læse om hvordan den unge Lauritz købte et tomt og forfaldent Skærsø – et falitbo – på tvangsauktion af staten. Og hvordan han med flid og dygtighed fik stedet til at blomstre igen. Han engagerede sig i politik, og fik både en stor familie og et stort folkehold og velstand. De mange personlige beskrivelser er usædvanlige, hør blot denne beskrivelse, skrevet af hans halvbror: “Damerne ville knap synes, at et Bal duede, hvor den unge la Cour ikke var med. Han var et ualmindelig smukt, ungt Menneske, især set fra venstre Side – der drog manges Øjne til sig, især de kvindelige.
Knud Schmidt Nielsen: Bøger fra Randers Latinske skole på Randers Statsskole. Denne artikel er guf for bognørder. Knud Schmidt Nielsen har fundet tre bøger, der alle stammer fra den ældste, og for længst forsvundne Latinskole i Randers. Bøgerne er fra 1600- og 1700-tallet, og har også været brugt i Helligåndshuset til undervisning. Latinskolen kan nærmest sammenlignes med nutidens gymnasium, hvilket forklarer hvordan bøgerne er endt på Statsskolen. Knud Schmidt Nielsen skriver om bøgernes færd. I 1600-tallet var det i øvrigt således, at efter en bestået eksamen på Latinskolen, kunne eleverne søge optagelse på Universitetet i København. Der var en optagelsesprøve, og mange dumpede. Mange faldt også fra undervejs i studierne. Optagelseskravet blev derfor ændret og fra 1629 lød det således: ”ingen må optages, som ikke i det mindste kender det latinske sprog og uden vanskelighed forstår det nye testamente på græsk”.
Jan Clausen Nielsen: Da Helstedgaard var centrum i dansk olie-efterforskning . Måske er der nogen, der kan huske olieeventyret i Jylland? Det begyndte med geologernes teori om at hvor der var salt, var der måske også olie, baseret på nogle forekomster i Tyskland i 1930’erne. I Danmark fik man travlt med at lave en lovgivning på ejendomsretten til råstofforekomster. En bevilling blev givet til amerikaneren Frederic Ravlin, der stiftede Danish American Prospecting Company (DAPCO). De borede flere steder i Jylland, og efter en pause på grund af 2. verdenskrig, fortsatte boringerne efter olie. Helstedgård var nu virksomhedens materieldepot, men fra 1951 det tekniske hovedkvarter med mange ansatte. Der blev lavet en boring mellem Gassum og Hvidsten, der nåede ned i 3.500meters dybde, den dybeste boring i Europa. De mange besværligheder med arbejdet kan man læse om i artiklen. En morsom detalje: På et tidspunkt pumpede man 140 tons olie ned i borehullet for at presse boreslam og mudder op. Det blev ført ud i nogle bassiner for at sand mm skulle bundfælde sig. Nysgerrige forbipasserende så det og straks løb rygterne om oliefund. Stemningen på borepladsen var ”amerikansk”, skønt langt de fleste medarbejdere var lokale. En spændende artikel!
Bent Bjerre Bach: Erindringer fra Sem Årbogens sidste artikel tager os atter med ud på landet, til Sem i midten af 1900-tallet. Artiklens forfatter er født i 1935, og han beskriver levende om stort og småt fra livet i Sem. Vi hører om skolen, forsamlingshuset og alle landsbyens fælles aktiviteter. Og dem var der mange af! Banko, gymnastikopvisninger, juletræsfest, bal på kroen med tilhørende slagsmål mellem karlene, afholdsforeningens opståen, fastelavnsfest og meget andet. Vi kan læse om det særlige landsbyfællesskab, hvor alle var mere eller mindre lige. Vi hører også om landsbyens originaler, og alle som en er kærligt beskrevet. Som noget særligt har Bent Bjerre Bach bragt mange sætninger og vendinger på den lokale dialekt. Det er jo efterhånden gået i glemmebogen, så det er rigtig fint, at det er med her. Fx Far bestemte, mente han, men ”Bløv han få fåle”, blev han som regel myg, hvis mor med hænderne i siden hævede stemmen, så direkte på ham og udbrød: ”A tøgs no”. Det er en skøn artikel!
Inger Marie Hyldgård: Jubilæer og begivenheder Traditionen tro er der et lille afsnit om de lokale jubilæer og større begivenheder af kulturel interesse. Her kan man læse om Sygehusets 80 års jubilæum, åbning af det nyrenoverede Ebeltoft rådhus med en ny udstilling om byens historie, udgravning på Slotspladsen med fund af 26 skeletter samt August Krogs jubilæum.