Kultur
Historien på hjul – Bustur tager dig med gennem Mariager Fjords dramatiske historie
Aamølle Gæstgiveri og Aftenlandet inviterer lørdag 7. marts på tre timers tur til udvalgte historiske steder – med hjemmebag til sidst
Historien ruller gennem fjordlandskabet
Lørdag den 7. marts inviterer Bjørn Scherbarth fra Aamølle Gæstgiveri og Niels Pedersen fra Aftenlandet. Danmarkshistorier på Facebook til en guidet bustur gennem Mariager Fjords historiske landskab.
Undervejs dykker de ned i fortællingerne om slotte, herregårde og den industri, der gennem tiden har formet området.
Læs også:
Vil dele lokalhistorien med både lokale og besøgende
Bjørn Scherbarth peger på, at turen handler om at komme tæt på de steder og fortællinger, som mange har lige i nærheden.
”At blive mindet om det smukke område, vi bor i – og som vi også viser vores gæster på Aamølle Gæstgiveri – er helt essentielt for busturen til de udvalgte historiske steder,” fortæller Bjørn Scherbarth. ”Vores lokalhistorie er sprængfyldt med gode fortællinger, og der er rigeligt af dem. Derfor vil vi gerne have både lokale og besøgende med ud for at opleve og dele dem.”
“Old-school” bustur og fællesskab undervejs
Niels Pedersen fremhæver busturen som en særlig måde at opleve historien på – i fællesskab og i et roligere tempo.
”Jeg har en forkærlighed for fortællingen og det old-school element, en bustur repræsenterer. Der er noget særligt ved at køre sammen gennem landskabet, se historien udfolde sig uden for vinduet og høre den blive levende i ord og oplevelser. Det langsomme tempo og fællesskabet giver en nærhed, man sjældent finder andre steder. På sidste tur delte deltagerne også deres egne fortællinger undervejs – og netop det gør busturen til et stykke levende historie i sig selv.”
Hadsund-forfatteren Niels Pedersen
Hjemmebag og hyggeligt samvær efter turen
Når bussen er tilbage, venter der hjemmebag og hyggeligt samvær på Aamølle Gæstgiveri.
Praktisk: Pris, tilmelding og afgang
Busturen koster 299 kr. og varer cirka 3 timer. Afgang og hjemkomst er ved Aamølle Gæstgiveri.
Tilmelding skal ske senest 3. marts 2026 via Aamølle Gæstgiveris Facebook-side. Der er et begrænset antal pladser.
Læs også: