Del på Facebook   Print siden

HG Auto bliver til Bilcenter-Randers

Randers
Onsdag 8. februar 2023 kl. 09:00

HG Auto bliver til Bilcenter-Randers
Jesper Bording har netop overtaget HG Auto i Randers, og i den forbindelse skifter værkstedet navn til Bilcenter-Randers.


Redaktionen Palle Sund

Jesper Bording har netop overtaget HG Auto i Randers, og i den forbindelse skifter værkstedet navn til Bilcenter-Randers. Det er en gammel drøm, der nu bliver til virkelighed for den nye værkstedsindehaver, og nu skal der blandt andet satses mere på elbiler.

Den første januar fik HG Auto i Randers ny ejer og nyt navn. Den nye ejer hedder Jesper Bording, og med ham i spidsen hedder værkstedet nu Bilcenter-Randers. Han overtager værkstedet fra Heinrich Grønkjær, der har drevet forretningen i mere end 30 år.

Selv har Jesper Boring brugt de sidste tre år i Randers-værkstedet, der er en del af AutoMester, som er Danmarks største værkstedskæde. Nu blev det hans tur til at lade drømmen om at have sit eget værksted blive virkelighed. Han har gået med tanken om at have sit eget værksted i nogle år, og nu bød chancen sig. Noget han ikke kunne sige nej til.

“Muligheden faldt jo lidt ned foran næsen på mig, og så synes jeg egentlig tiden var blevet moden til, at det var min tur til at tage rattet,” fortæller Jesper Bording, der kender både kunder og forretning, og derfor har haft en nem og glidende overgang til rollen som indehaver.
Mekaniker i blodet.

I Randers er der dem, der har benzin i blodet, men så er der også dem, der har motorolie og mekaniker i blodet, og det må man sige, at Jesper Bording har. For han er hverken første,- eller anden-, men tredje generations mekaniker i sin familie.
“Ja, altså min morfar var selvstændig mekaniker, og min far er også udlært mekaniker, selvom han nu er underviser på en teknisk skole. Min onkel er udlært mekaniker, og så er min lillebror også mekaniker,” fortæller Jesper Bording og tilføjer grinende: “Alle sammen her på Randers egnen, så vi har siddet godt på det.”

Fremtiden byder på el
Også i Randers kommer der hele tiden flere elbiler til, og det er Jesper Bordings håb og plan at kunne markere sig i endnu højere grad på el- og hybridbilsområdet og blive førende på egnen. Allerede nu har hans værksted det særlige AutoMester E+stempel, der blandt andet viser, at værkstedet har specialuddannede mekanikere, der kan håndtere el- og hybridbiler, men planerne rækker endnu videre:
“Planen er at få en særlig plads kun til elbiler med speciallift og det nyeste værktøj til elbilerne. Så det er de tanker, jeg går og roder lidt med for tiden, for jeg synes, det er helt vildt spændende, ” fortæller den nyudklækkede indehaver, der også vil satse endnu mere på reparationer af skader.

Jesper Bording blev udlært mekaniker i 2008 og har blandet andet brugt 12 år på et andet værksted i Randers. Bilcenter-Randers har fire ansatte og har bl.a. specialiseret sig i de tyske mærker.
Kilde: AutoMester.dk


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ildsjæl modtager pris og hæder
Ildsjæl modtager pris og hæder
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Lyt til moseligets hemmeligheder i nyt podcastafsnit
Lyt til moseligets hemmeligheder i nyt podcastafsnit
Randers
Randers Cykleklub af 1910 afholder Principia Løb
Randers Cykleklub af 1910 afholder Principia Løb
Randers
Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen
Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen
Randers
Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet
Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet
Randers
Frygt ej: Disse dagligvarebutikker har åbent i pinsedagene
Frygt ej: Disse dagligvarebutikker har åbent i pinsedagene
Randers
Prøver fra haver i Ølst kan nu gå i gang
Prøver fra haver i Ølst kan nu gå i gang
Randers
Elever tester ny undervisning: Cykelvenner i Randers
Elever tester ny undervisning: Cykelvenner i Randers
Randers
Randrusianer med til at nedbryde fordomme om hiv med ny kunstudstilling
Randrusianer med til at nedbryde fordomme om hiv med ny kunstudstilling
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder