Del på Facebook   Print siden

Her er reglerne, flest cyklister bryder

Danmarkidag
Tirsdag 2. august 2022 kl. 11:00

Her er reglerne, flest cyklister bryder

.
Af: redaktionen

Se listen: Her er trafikreglerne, flest cyklister bryder

Selvom det er populært at cykle, er cyklister ikke altid lige populære blandt andre trafikanter, der ofte oplever de tohjulede, som de farligste i trafikken. Og nu viser en ny undersøgelse, hvilke regler, danske cyklister oftest bryder.

Der har været solid cykelfeber i Danmark denne sommer, men det er ikke kun de professionelle ryttere, der kæmpede hårdt for at komme hurtigt frem. Det samme gør sig gældende for mange helt almindelige danskere, når de sætter sig op på cyklen og bevæger sig ud i trafikken.

Men i forsøget på at komme hurtigt frem vælger tusindvis af danske cyklister at se stort på færdselsloven, der både skal sikre dem selv og deres medtrafikanters sikkerhed.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.

Her erkender næsten syv ud af ti danskere, at de bryder loven, når de cykler, og samtidig udpeger de reglerne, de oftest ser stort på, når de bevæger sig rundt i trafikken.

Og måske ikke så overraskende er det især fodgængere, der bliver presset af cyklister i det offentlige rum.

I undersøgelsen erkender godt hver tredje af de adspurgte, at de har kørt på fortovet og drejet til højre for rødt lys, mens hver fjerde har cyklet i fodgængerfeltet ved lyskryds.

Men selvom de fleste danskere formentlig finder de lovovertrædelser som værende helt nede i på bagatel-niveau, så kan de godt være til stor gene for fodgængere, der er de ’blødeste’ trafikanter, og derfor bør man tænke sig om, lyder det fra Henrik Sagild, der er direktør for Skade i Gjensidige.

”I alle tre tilfælde er der tale om, at man bevæger sig ind i områder, som fodgængere har ret til at føle sig sikre og trygge i. Og selv hvis det ikke fører til påkørsel af fodgængere, er det alligevel med til at skabe usikkerhed, og man bør som cyklist holde sig fra fortovet og vejbanen, selvom det kan virke fristende at tage en smutvej” siger Henrik Sagild.

På de efterfølgende pladser over de mest udbredte lovovertrædelser blandt cyklister finder vi kørsel overfor gult, selvom der er tid til at stoppe, kørsel mod færdselsretningen og brug af håndholdt mobil til at tjekke sociale medier og sende sms'er.

De har alle tilfælles, at det er omkring hver sjette cyklist, der er erkender at bryde de regler, og her peger Henrik Sagild på, at de også har det tilfælles, at de kan skabe enormt farlige situationer i trafikken.

”Her er der i højere grad tale om, at cyklister udsætter sig selv for en væsentlig risiko for at ende i et uheld med en bilist, og det kan altså have nogle meget ubehagelige konsekvenser, hvis det går galt,” siger Henrik Sagild fra Gjensidige.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere. Spørgsmålet er stillet til de danskere, der angiver, at de cykler.

Har du som cyklist gjort en eller flere af følgende ting inden for de seneste 3 år?

Kørt på fortovet

36%

Kørt i fodgængerfeltet

23%

Kørt mod færdselsretningen

17%

Drejet til højre for rødt

34%

Kørt lige over for rødt

4%

Kørt lige over for gult, selvom du kunne nå at stoppe

17%

Kørt lige over for rødt, når der ikke er anden trafik

12%

Brugt håndholdt telefon til at læse/sende beskeder eller tjekke sociale medier mv.

15%

Taget foto/selfie med telefonen

5%

Brugt håndholdt telefon til at foretage eller modtage opkald

12%

Hørt så høj musik, at du ikke kunne høre trafikken omkring dig

8%

Ingen af ovenstående

32%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

1%



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Studiestart: Unge står uden indboforsikring, når de flytter hjemmefra
Studiestart: Unge står uden indboforsikring, når de flytter hjemmefra
Danmarkidag
Snart første skoledag for 61.000 børn
Snart første skoledag for 61.000 børn
Danmarkidag
340 danske internetdomæner med relation til investeringssvindel er nu beslaglagt
340 danske internetdomæner med relation til investeringssvindel er nu beslaglagt
Danmarkidag
Veganerpartiet skaber samarbejde under navnet Grøn Alliance
Veganerpartiet skaber samarbejde under navnet Grøn Alliance
Danmarkidag
Stort ja fra SAS-piloterne til ny overenskomst
Stort ja fra SAS-piloterne til ny overenskomst
Danmarkidag
Energiforbrug snart lige så vigtigt som pris og beliggenhed
Energiforbrug snart lige så vigtigt som pris og beliggenhed
Danmarkidag
Snus hitter hos de unge, men kan give varige skader i mundhulen
Snus hitter hos de unge, men kan give varige skader i mundhulen
Danmarkidag
Gab: Så mange danskere sover alt for lidt
Gab: Så mange danskere sover alt for lidt
Danmarkidag
Mange tror stadig på boligpriserne
Mange tror stadig på boligpriserne
Danmarkidag
DI: Mange uddannelser med ledige studiepladser og gode jobmuligheder
DI: Mange uddannelser med ledige studiepladser og gode jobmuligheder
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder