Del på Facebook   Print siden

Her er de nye love og regler for bilisterne i 2022

112
Onsdag 5. januar 2022 kl. 13:30

Her er de nye love og regler for bilisterne i 2022
Foto: FDM


Af Carina Kondrup

Her er de nye love og regler for bilisterne i 2022

Fra årsskiftet træder en række nye love og regler i kraft, som berører bilisterne. Blandt andet en ny købelov. Og så stigerne bøderne for at køre for stærkt. FDM har samlet et overblik over de nye love og regler.

Nytår plejer at være lig med nye love og regler for bilisterne, og 2022 er ingen undtagelse. Fra 1. januar sker der flere ændringer.

Blandt andet træder en ny købelov i kraft. Den reviderede lov indeholder en række ændringer, der stiller bilkøberne bedre på flere områder. Mest konkret forlænges den såkaldte formodningsregel fra seks til tolv måneder. I korte træk betyder det, at hvis der viser sig at være noget galt med bilen, vil man nu de første 12 måneder formode, at fejlen også har været til stede, da man købte bilen, og så skal sælger udbedre den.

”At formodningsreglen forlænges, er godt nyt for de flere end 400.000 danskere, der hvert år køber en brugt bil. Uenigheder i forbindelse med køb af brugt bil er nemlig velkendt i FDMs rådgivning. Her vil en længere formodningsregel ikke bare stille forbrugerne bedre, men forhåbentligt også sikre, at bilerne, de køber, er i bedre stand. Når det er sagt, havde FDM dog gerne set, at den nye købelov også havde sikret forbrugerne en længere reklamationsfrist end de to år, politikerne valgte at holde fast i,” siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.

Fra nytår bliver det også en smule dyrere at træde for hårdt på speederen. Efter flere år uden ændringer stiger fartbøderne nemlig med 20 procent i 2022. Det betyder, at den laveste bødetakst på 1.000 kr. stiger til 1.200 kr. Kører man f.eks. 80 km/t. i en zone, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t., risikerer man nu en bøde på 4.200 kr.

”Det er længe siden, man sidst har justeret bødetaksterne, og det giver kun god mening, at de følger med tiden, også hvis de skal have en præventiv effekt. Men merindtægten fra bøderne bør naturligvis gå til bedre trafiksikkerhed og mere synligt politi på vejene. Hvis det bare handler om at få penge i statskassen, risikerer vi at miste befolkningens opbakning til fartkontrol,” siger Dennis Lange.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

På knallert med narko i blodet og i lommen
På knallert med narko i blodet og i lommen
Ulstrup
Mand truede med kniv
Mand truede med kniv
112
Betjentene tog musikanlægget med
Betjentene tog musikanlægget med
112
2 indbrud i Randers - Har du set noget
2 indbrud i Randers - Har du set noget
112
Mand alvorlig kvæstet efter uheld på Ring Djursland
Mand alvorlig kvæstet efter uheld på Ring Djursland
112
Romerlys og slag til kontrollør
Romerlys og slag til kontrollør
112
Narkokørsel i Allingåbro
Narkokørsel i Allingåbro
112
Indbrud på Marskellet
Indbrud på Marskellet
112
Bestil en betjent
Bestil en betjent
112
Satte prisen på laks ned i Netto
Satte prisen på laks ned i Netto
112
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder