Del på Facebook   Print siden

Henriette Malland: Endnu engang har vi usikkerhed omkring specialskolens økonomi

Debat
Søndag 25. september 2022 kl. 10:00

Henriette Malland: Endnu engang har vi usikkerhed omkring specialskolens økonomi
Henriette Malland, Byrådsmedlem for Socialdemokratiet


Af Henriette Malland, Byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Henriette Malland: Endnu engang har vi usikkerhed omkring specialskolens økonomi

Det er ikke med min gode vilje, at jeg skriver dette. Men det er konsekvensen af den budgetaftale, der ligger og den manglende opbakning til at kæmpe for de allermest udsatte og sårbare børn i den Socialdemokratiske byrådsgruppe.

Endnu engang har vi usikkerhed omkring specialskolens økonomi. De får fortsat ingen arbejdsro, og det giver fortsat usikkerhed for børnene, personalet og forældrene. Den sorte sky fortsætter med at hænge over skolerne. Jeg fik sammen med andre gode kræfter: 2,4 mio kroner med i aftalen til 2023 med denne tekst:

“Aftalepartierne er endvidere enige om at følge udviklingen seriøst og nøje og Randers Specialskole skal have et godt grundlag at arbejde ud fra. Spørgsmålet om den planlagte reduktion på specialskoleområdet vil på den baggrund blive vurderet igen i forbindelse med budgetlægningen for 2024-2027”

…men der ligger stadig besparelse på driften 5,8 mio. kroner i 2024, 2025, 2026 og i alle årene fremefter. Besparelser jeg vil blive tvunget til at stemme for, hvis jeg lægger mit mandat til aftalen. Det kan jeg ikke. Samt at det giver mig erfaringsmæssigt INGEN tryghed for at man ikke igen vægter alt andet højere, eller at man nogensinde kommer til at tage de problemer der bliver fremlagt alvorligt.

Jeg er frustreret, ked af det på børnenes, forældrenes og personalets vegne.

Grundlaget er for længst undermineret: Jeg havde virkelig troet og håbet at de konsekvenser, jeg, personale og forældrene har brugt år på at berette om efterhånden blev taget alvorlig… også for dem hvor tallene i regnearket vægter højst, for de viser de tydelige beviser for hvad de afledte effekter her er. Jeg mener det er uholdbart og kortsigtet tænkning, og at det bliver langt dyrere i længden

At være politiker eller menneske først. Jeg er først og fremmest menneske, - et menneske med en politisk passion. Et menneske der valgte at stille mit kandidatur til rådighed for en gruppe mennesker, der sjældent bliver hørt og som i mange tilfælde ikke selv har en stemme. En gruppe af familier, der er presset.

En budgetaftale bliver ikke ansvarlig af at tallene passer, hvis det menneskelige regnskab er i kæmpe underskud. Der er i min verden nice-to-have og need-to-have.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Nej, vi kan ikke leve af at producere mad som ”Bonderøven”
Nej, vi kan ikke leve af at producere mad som ”Bonderøven”
Debat
Forslag fra SF om vinterhjælp skal behandles i byrådet.
Forslag fra SF om vinterhjælp skal behandles i byrådet.
Debat
Som forbruger er det svært at forstå at møllerne står stille
Som forbruger er det svært at forstå at møllerne står stille
Debat
Ingen kvaler Skatteborgerne betaler.
Ingen kvaler Skatteborgerne betaler.
Debat
Ringboulevarden: Politisk magtarrogance.
Ringboulevarden: Politisk magtarrogance.
Debat
Iben Sønderup stopper som folketingskandidat
Iben Sønderup stopper som folketingskandidat
Debat
Det er faktum at løn betyder noget.
Det er faktum at løn betyder noget.
Debat
Mange tak for tilliden
Mange tak for tilliden
Debat
Fordebat om energianlæg ved Overgaard og Purhus er i gang
Fordebat om energianlæg ved Overgaard og Purhus er i gang
Debat
Hvor skal pengene komme fra?
Hvor skal pengene komme fra?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder