Klik venligst
-Klik venligst-Klik venligst

Del på Facebook   Print siden

Helikopterlandings-platform i lilla

Østjylland
Søndag 17. november 2019 kl. 17:30

Helikopterlandings-platform i lilla

Til ære for børn
.
AUH sætter lilla lys på på Verdens Præmaturdag

Søndag aften fejrer Aarhus Universitetshospital for tidligt fødte børn og viser støtte til deres familier ved at gøre helikopterlandingsplatformen lilla

Det kan være en voldsom oplevelse at få et for tidligt født barn. Derfor markeres Verdens Præmaturdag søndag 17. november ved, at større bygninger over hele verden søndag aften bliver badet i lilla lys til ære for de børn, som fødes for tidligt.

- Vi har udviklet en tradition for at markere Præmaturdagen sammen med hospitaler og organisationer verden over, og vi viser på den måde også vores støtte til forældre og familier, for hvem den tidlige fødsel har været en stor belastning og bekymring, siger overlæge Jesper Padkær Petersen på Aarhus Universitetshospital.

Tidligere var der en betydelig risiko for død og svære handicap, hvis et barn blev født for tidligt, men i løbet af de seneste 20 år er behandlingsmulighederne blevet meget bedre. Alligevel er forløbet omkring fødslen og det ofte lange indlæggelsesforløb ofte præget af stress, bekymringer og sorg, som kan påvirke familien gennem mange år.

I dag overlever de fleste af børnene, og selv om børn født før tiden har en øget risiko for bl.a. udviklingsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder, så klarer de fleste sig på lige fod med andre børn.


Fakta:
• Godt 6 % af alle børn i Danmark fødes før tiden (før graviditeten har varet 37 fulde uger). Det svarer til ca. 4000 børn/år eller 1-2 børn i hver skoleklasse.
• De fleste (3.200) er født let til moderat for tidligt (i 32.-36. graviditetsuge), omkring 600 er født meget for tidligt (før uge 32), og heraf er ca. 200 børn per år født ekstremt for tidligt (før uge 28).
• Langt de fleste for tidligt fødte børn overlever, men dødeligheden og risikoen for alvorlige handicap er stor hos de ekstremt for tidligt fødte.
• Børn født før tiden har en øget risiko for udviklingsmæssige problemer, men langt de fleste er raske. Selv blandt de børn, der har problemer, er almindelig skolegang og et selvstændigt voksenliv det mest almindelige.




© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Østjylland

Indbrud i kolonihavehus:
Indbrud i kolonihavehus:
Østjylland
Brugen af tvang rasler ned i psykiatrien
Brugen af tvang rasler ned i psykiatrien
Østjylland
Randers i spidsen
Røveri mod cykelist
Røveri mod cykelist
Østjylland
Efterlysning
Efterlysning
Østjylland
Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager igangsætter et nyt innovativt projekt
Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager igangsætter et nyt innovativt projekt
Østjylland
Fire millioner til nyskabende kulturprojekter
Fire millioner til nyskabende kulturprojekter
Østjylland
Ny viden om behandling for akut blodprop i lungerne
Ny viden om behandling for akut blodprop i lungerne
Østjylland
Pårørende til hjertesyge er hårdt pressede
Pårørende til hjertesyge er hårdt pressede
Østjylland
133 år gammel dansk familievirksomhed klar til robotter
133 år gammel dansk familievirksomhed klar til robotter
Østjylland
613 nummerplader stjålet i Østjylland:
613 nummerplader stjålet i Østjylland:
Østjylland


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld