Del på Facebook   Print siden

Hele Europa tæller fugle: Oplev tusindvis af fugle i Skagen og Gedser

Danmarkidag
Fredag 30. september 2022 kl. 11:00

Hele Europa tæller fugle: Oplev tusindvis af fugle i Skagen og Gedser
Fuglekiggere, Foto: Skagen Fuglestation / Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark


Af Redaktionen

Hele Europa tæller fugle: Oplev tusindvis af fugle i Skagen og Gedser

Fuglestationerne i Skagen og Gedser byder indenfor til et af Europas største fuglekiggerevents - EuroBirdwatch. Tusindvis af birdere fra hele Europa mødes første weekend i oktober i 33 lande for at se de millioner af trækfugle, der kommer forbi deltagernes kikkerter.

Hvor mange fugle kan du se på en weekend? Vær med, når hele Europa retter kikkerterne mod trækfuglene til EuroBirdwatch den første weekend i oktober.

Her i landet er det Dansk Ornitologisk Forenings fuglestationer i Skagen og Gedser, der slår dørene op til åbent hus for alle fugleinteresserede - fra nybegynderen til feltbissen, lørdag den 1. oktober fra 9 til 12.

På både Gedser Fuglestation og Skagen Fuglestation kan man deltage i fugletællinger og lære mere om trækfugle, fuglekiggeri og ringmærkning.

Få fuglene helt tæt på
- Det er en af årets bedste muligheder for at komme helt tæt på fuglene og få unikke oplevelser, når ringmærkerne sætter ringe på trækfuglene lige for næsen af deltagerne. Det skal man unde sig selv og familien at opleve, siger Simon S. Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation.

Arrangementet kræver hverken tilmelding, betaling eller forudgående kendskab til fugle. Man skal bare møde op og opleve, så længe man orker. Faktisk er det særlig oplagt for begyndere, fordi der her er mulighed for at få et par tips og tricks med fra erfarne og dygtige fuglekiggere.

- Det er højsæson for efterårstrækket, så chancerne for de spektakulære fugleoplevelser er rigtig gode med de massive mængder af fugle i flok, som gør træktiden så ekstraordinær. Og så er det en chance for at komme godt i gang med at se på fugle, fordi der står garvede fuglefolk klar til at hjælpe og vejlede, siger Ole Friis Larsen fra Gedser Fuglestation.

Fokus på trækfugle i tilbagegang
Sidste år lagde mere end 13.600 fugle vejen forbi fuglestationerne i løbet af arrangementet og blandt de særligt interessante arter blev der set hvidnæbbet lom, stor kobbersneppe, almindelig kjove og enkeltbekkasin.

Det er 30. gang partnerne i BirdLife Europe and Central Asia går på fuglekig på samme tid, for at give et øjebliksbillede af Europas fugleliv i en tid, hvor størstedelen af fuglene er i bevægelse.

Det samlede europæiske resultat i 2021 lød på over 7 millioner fugle, der blev talt af de mere end 28.000 deltagere fordelt på 35 lande.

Begivenheden er ikke bare en god mulighed for at opleve fascinerende fugle. EuroBirdwatch har samtidig til formål at skabe opmærksomhed på trækfuglene, der for mange arters vedkommende er i tilbagegang.

Arrangementet skal direkte og indirekte sætte fokus på nødvendigheden af at beskytte både vinter- og sommerkvarterer, rastepladser og spisekamre for trækfuglene.

Weekendens fugletællinger fra de 33 deltagende lande bliver samlet og offentliggjort efter weekenden.


© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

20.000 familier beder Røde Kors om julehjælp i år 
20.000 familier beder Røde Kors om julehjælp i år 
Danmarkidag
Bemærkelsesværdig: Rekordmange tegner forsikringer mod arbejdsløshed
Bemærkelsesværdig: Rekordmange tegner forsikringer mod arbejdsløshed
Danmarkidag
Efter 10 år med større villaer, vil køberne have færre kvadratmeter
Efter 10 år med større villaer, vil køberne have færre kvadratmeter
Danmarkidag
Antallet af akademikere eksploderer i de kommende år
Antallet af akademikere eksploderer i de kommende år
Danmarkidag
Udbetaling Danmark udsender årsbreve til 1,3 millioner pensionister
Udbetaling Danmark udsender årsbreve til 1,3 millioner pensionister
Danmarkidag
Flere tager til landskamp på stadion
Flere tager til landskamp på stadion
Danmarkidag
Skarp vejrovervågning holder Kong Vinter i skak
Skarp vejrovervågning holder Kong Vinter i skak
Danmarkidag
Dyreværnets internat har flere indleverede hvalpe end tidligere!
Dyreværnets internat har flere indleverede hvalpe end tidligere!
Danmarkidag
Drop ikke julebelysningen helt den er med til at forhindrer indbrud og andre tyverier.
Drop ikke julebelysningen helt den er med til at forhindrer indbrud og andre tyverier.
Danmarkidag
For mange unge kører fulde på cykel
For mange unge kører fulde på cykel
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder