Annonce
Del på Facebook   Print siden

Havefliser, der lægges rigtigt, kan holde dobbelt så længe

Danmarkidag
Lørdag 23. maj 2020 kl. 08:00

Havefliser, der lægges rigtigt, kan holde dobbelt så længe
Foto: IBF.



Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis en få år gammel terrasse skal skiftes ud, fordi betonfliserne ikke er lagt efter gældende standarder og producentens anvisninger. Forbrugerne kan derimod gavne klimaet og se frem til en belægning, der holder i op til 30 år, hvis anvisningerne om bærelag, fugebredde og fugemateriale bliver overholdt.
Betonfliser, der er lagt efter gældende normer, standarder og producentens anvisninger, har en meget lang levetid. Derfor skal fru Jensen ikke tænke på at skifte fliserne ud de næste mange år, hvis arbejdet bliver udført korrekt. Hvis fliserne derimod bliver lagt uden hensyn til gældende normer og standarder, bliver belægningen ujævn efter få år.

– Vi oplever alt for ofte, at fliserne ikke er lagt med den anbefalede fugebredde. Det betyder, at fliserne gnider op af hinanden, hvilket skaber et stort slid på dem. Derudover bliver belægningen ujævn, som gør, at der rigtig ofte ryger hjørner og stykker af fliserne. Lige så vigtigt er det, at man vælger et bærelag, der er godkendt til formålet, siger næstformand i Belægningsgruppen i Dansk Byggeri, Kim Falkenberg.

Betonfliser skal lægges med en fugebredde på to til fem millimeter, der sikrer, at der ikke er kontakt mellem fliserne. Bliver de retningslinjer overholdt, kan belægningen nemt holde i 20 til 30 år afhængig af den belastning, som belægningen udsættes for.

Uden den anbefalede fugebredde mellem fliserne, er det også sværere at skifte eventuelle slidte eller beskadigede fliser ud.

Vælg det rigtige fugemateriale
Det er vigtigt at vælge det rigtige fugemateriale, som overholder den gældende norm, DS 1136. Bliver fugerne for eksempel fyldt med strandsand, som ikke er et godkendt fugemateriale, forsvinder udfyldningerne i fugerne meget hurtigt. Det betyder, at fliserne får større bevægelsesfrihed, som øger risikoen for tæt kontakt mellem fliserne.

– Udover at vælge den rigtige fuge, er det også vigtigt at vedligeholde fugerne. Betonbelægninger kræver vedligeholdelse, som så meget andet. Bliver fugerne tomme, giver det ikke kun en større bevægelsesfrihed til fliserne, men også gode vækstbetingelser for ukrudt, siger Kim Falkenberg.

Er man den mindste smule i tvivl om bærelaget, fugebredde eller fugemateriale, anbefaler Kim Falkenberg at søge rådgivning hos leverandøren af fliserne. Og alle er velkommen til at ringe, understreger han.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Webinar om sundhed.dk: Få overblik over dine sundhedsdata
Webinar om sundhed.dk: Få overblik over dine sundhedsdata
Danmarkidag
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder