Del på Facebook   Print siden

Har du set noget: grov vold i Aarhus

Aarhus
Mandag 13. januar 2020 kl. 19:45

Har du set noget: grov vold i Aarhus

.
Sagde nej til lift og blev overfaldet.

Søndag ved midnatstid var en 26-årig mand på vej hjem fra en fest i Aarhus, da han ved Mejlgade blev kontaktet af nogle personer i en mørk BMW stationcar, der kom kørende ad Rosensgade. Den 26-årige mand har forklaret til politiet, at bilens chauffør sagde noget i stil med ”skal du have et lift?”, hvilket den 26-årige afviste.

Bilen kørte herefter op ad Mejlgade og op på siden af den 26-årige mand, hvorefter føreren rullede vinduet ned, stak armen ud og sprayede den 26-årige i ansigtet med noget spraymaling. Den 26-årige råbte ”Jeg vil bare hjem” og fortsatte med at gå, men han kunne høre, at bilen bremsede op, og at flere bildøre blev åbnet.

Kort efter kom en person bagfra og tog fat i hans hår og hev ham ned på fortovet, som han ramte med ansigtet først. Efterfølgende kom en mand hen og sparkede ham i ansigtet og i brystet, hvorefter de tre mænd igen satte sig ind i bilen og med høj fart kørte fra stedet ad Mejlgade og drejede til venstre ad Graven i vestlig retning.

De tre mænd beskrives som:

A – føreren af bilen:

Mand

Mellemøstlig af udseende
30-35 år gammel
180-185 cm høj
Almindelig af kropsbygning
Mørk i huden (men lysere end de to andre i bilen) og med sort hår, der var kort i siderne og med isse på toppen
Havde et rundt hoved med skæg omkring mund og hage
Talte dansk
Var iført mørkt tøj
Medbragte en spraydåse med mørk etikette, der indeholdt blå maling
Kørte i en nyere, mørk BMW stationcar

B:

Mand

Mellemøstlig af udseende
30-35 år gammel
165-170 cm høj
Almindelig af kropsbygning
Mørk i huden og med sort, kort hår
Talte dansk
Var iført en sort dynejakke, mørke bukser og hvide/blå sportssko

C:

Mand

Mellemøstlig af udseende
Mørk i huden og med sort hår
Havde en smule skæg omkring mund og kinder, men ikke specielt fremtræden skægvækst
Talte dansk
Var iført en sort dynejakke

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set bilen eller de tre personer i området omkring Mejlgade ved midnatstid søndag aften. Henvendelser i sagen kan gives til politiet på telefon 114.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Aarhus

Avis og pakkebud udsat for røveri, se signalement
Avis og pakkebud udsat for røveri, se signalement
Aarhus
Tænk engang GF Forsikring er bedst i test
Tænk engang GF Forsikring er bedst i test
Aarhus
Aarhus: Pige blev tilbudt bamser
Aarhus: Pige blev tilbudt bamser
Aarhus
Fire indbrud i Aarhus N på et døgn
Fire indbrud i Aarhus N på et døgn
Aarhus
75-årig kvinde virkede påvirket
75-årig kvinde virkede påvirket
Aarhus
Kom pludselig i tanke om, at køkkenkniv skulle afleveres
Kom pludselig i tanke om, at køkkenkniv skulle afleveres
Aarhus
Brød ind med stegepande og lagde sig til at sove
Brød ind med stegepande og lagde sig til at sove
Aarhus
Butikstyv tog slik og chokolade i lommerne
Butikstyv tog slik og chokolade i lommerne
Aarhus
Mand sigtet for flere tilfælde af voldtægt af ung pige
Mand sigtet for flere tilfælde af voldtægt af ung pige
Aarhus
Røveri: fire poser slik og 1,5 liter cola
Røveri: fire poser slik og 1,5 liter cola
Aarhus


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev