Sport

Har du prøvet linedance?

Redaktion
Af Redaktion 14. oktober 2016

LineDance er for alle uanset alder, og musikken varierer fra country og rock til pop og hip hop.

LineDance er solodans, dvs. uden partner, og udover at være utroligt sjovt, er det samtidig en god motionsform.

Formand for Real LineDance Randi Plesner siger om dansen: “LineDance ér for alle, helt uden undtagelse. Du kan komme præcis som du er, uanset alder og køn. Vi danser til al slags musik, og allerede første gang lærer du et par nemme danse, som kan danses alle steder. Tag din ven eller veninde, partner, mor eller far med, og nyd en times tid i sjovt selskab og til skøn musik.”

Real LineDance byder også på LineDance på konkurrenceplan. Det svarer til standard- og latin dans bare uden partner. Udstyret i form af kjoler og pynt samt dansekategorierne er stort set de samme, og det er de samme ting, der er fokus på: Teknik, performance, styling etc.

Instruktøren er Benny Ray, der er tidligere verdensmester i LineDance på højeste niveau.

* Gratis prøvetime, Randers Real Idrætshal, tirsdag 25. oktober kl. 18.00-19.00. Arr. Real LineDance.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
* Ny mailadresse: info@randersidag.dk