Flere og flere unge tør at realisere drømmen om at blive selvstændig iværksætter og den udvikling ønsker de tre samarbejdspartnere at understøtte.
Interesserede kan komme til informationsmøde den 26. september. Der er ansøgningsfrist tre dage senere.
Der er syv workshops i løbet af skoleåret indtil afslutningen i maj 2017. Den første workshop finder sted 10. oktober 2016. De efterfølgende datoer og program udleveres til informationsmøde den 26. september kl. 16 hos i Jyske Bank på Østervold i Randers, hvor interesserede unge kan møde op.
Under forløbet hos Projekt Selvstændig vil deltagerne få mulighed for at udvikle og konkretisere deres ide. Bagefter skal den føres ud i livet. I praksis vil det sige, at de unge får hjælp til at drive virksomhed fra oktober til maj. Et eventuelt overskud må de unge deltagere beholde. Projektet afsluttes med regnskabsaflægning, udlevering af diplom og præmieoverrækkelse.
* Yderligere oplysninger og ansøgningsskema finder du på uu.randers.dk. Du kan også sende en mail til projektmedarbejder Betina Wittrup Laursen på bwl@randers.dk, hvis du er interesseret i at få mere at vide om Projekt Selvstændig.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
Læs også: