Nyheder
Handelselever mod erhvervslivet
Og hvor resultaterne langt fra er givet på forhånd. KPMG Erhvervsdag 2010, som samler Tradiums 3. års elever og lærere fra handelsgymnasiet på Minervavej samt lokale erhvervsfolk i Randers, er en venskabelig, faglig dyst baseret på et professionelt it-baseret virksomhedsspil. Her konkurrerer de deltagende hold på lige fod med hinanden om at være bedst til […]
Og hvor resultaterne langt fra er givet på forhånd.
KPMG Erhvervsdag 2010, som samler Tradiums 3. års elever og lærere fra handelsgymnasiet på Minervavej samt lokale erhvervsfolk i Randers, er en venskabelig, faglig dyst baseret på et professionelt it-baseret virksomhedsspil. Her konkurrerer de deltagende hold på lige fod med hinanden om at være bedst til at drive en virksomhed over en tidsperiode.
Erhvervsdagen, der løber af stabelen på Minervavej 57 i Randers 22. september har været afholdt siden 2007, og indtil videre er vinderpodiet blevet betrådt af både elever og professionelle.
“Eleverne får mulighed for at omsætte al den teori, de har lært, til praksis. For mange er det en aha-oplevelse at se, hvordan de kan bruge deres viden til at nå nogle bestemte mål. Her foregår det i trygge rammer og uden konsekvenser, hvis man begår fejl. Til gengæld kan man høste nogle vigtige erfaringer undervejs,” siger Uffe Bertelsen, partner i KPMG i Randers.
Og det er lige præcis grunden til, at lektor Jan Furbo Sørensen har sat Tradiums elever og professionelle i stævne.
“I vores undervisning forsøger vi på flere måder at tage udgangspunkt i den virkelighed eleverne møder, når de afslutter deres uddannelse. Det er vigtigt at få koblet teori og praksis, og KPMG Erhvervsdag er endnu en måde at gøre det på,” siger lektor Jan Furbo Sørensen, Tradium.
* Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.
* Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.