Sport

Hadsten startby for 3. etape

Hadsten startby for 3. etape
Redaktion
Af Redaktion 25. marts 2010

Fra Hadsten kører rytterne videre til Skjød, Hammel og Farre. Etapen, som også kaldes Kongeetapen, slutter med opløb på Kiddesvej i Vejle. Inden da skal rytterne blandt andet tilbagelægge 184,5 kilometer og klatre over Favrskovs svar på Alpe d Huez; Pøt Mølle bakke, som gennemsnitligt stiger knap 10 procent.

4.-8. august 2010 køres 20. udgave af Post Danmark Rundt. Danmarks Cykle Union (DCU) har spurgt Favrskov Kommune, om Hadsten vil være startby for løbets tredje etape 6. august 2010.
Igen i år bliver der tale om et verdensklassefelt til det danske etapeløb med 128 ryttere fordelt på 16 hold.

Favrskov Kommunes værtskab blev besluttet på økonomiudvalgsmødet 15. december 2009, og har efter krav fra DCU først kunnet offentliggøres nu.

Borgmester Nils Borring (A) glæder sig til arrangementet.

“Post Danmark Rundt er et godt, traditionsrigt cykelløb, der år efter år tiltrækker et stort publikum, både langs vejkanten ude på ruten og hjemme foran fjernsynet. Vi har en fantastisk smuk natur i Favrskov Kommune, og jeg er glad for, at cykelrytterne og resten af Danmark får mulighed for at nyde den på turen gennem Favrskov,” siger Nils Borring, som håber, at kommunens borgere vil følge løbet ude på ruten og på den måde være med til at skabe en festlig begivenhed.

Deltag i motionsløbet
Inden starten for de professionelle ryttere, som foreløbig er planlagt til klokken 12.15, er der et motionsløb for motionister og amatørryttere. Her bliver det muligt at cykle den samme etape som de professionelle ryttere. Starten for motionsløbet forventes at være i tidsrummet mellem klokken 8.00 og 9.15.

Post Danmark Rundt – KLIK her

Se hele ruten – KLIK her

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre.