Alarm 112

Grundlovsforhør i dag: Forsøg på manddrab i Portugal

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 10.10 en 33-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er bl.a. sigtet for forsøg på manddrab begået i Portugal.

Retten i Randers
Foto: Dinny Eriksen.
12. september 2024
Af Benedikte Jensen

Den 33-årige mand er dansk statsborger og har været internationalt efterlyst af de portugisiske myndigheder, da han er mistænkt for at have begået flere strafbare forhold i Portugal i marts 2022.

Han blev anholdt onsdag formiddag kl. 10.20, da han landede i Tirstrup Lufthavn og vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers med henblik på varetægtsfængsling indtil en eventuel udlevering til Portugal kan effektueres.

Den 33-årige mand blev grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger frem til torsdag den 10. oktober. Han kærede ikke kendelsen til landsretten.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre til dagens grundlovsforhør og Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen af hensyn til sagens fortsatte efterforskning i Portugal.

Kvinde dømt for brandstiftelse i Randers

Læs også: Kvinde dømt for brandstiftelse i Randers

Døgnrapporten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev