Nyheder

Grisen, Reimar og Walkers beamede os tilbage

Redaktion
Af Redaktion 15. august 2015

Til maden var der musik, men ikke noget som kunne få gæsterne op af stolene. Men da først Johnny Reimar kom på scenen, kom der rigtig gang i festen.

Lidt overraskende var det nok, at det især var de unge, som var helt vilde med Johnny Reimar, som har passeret 70 år. Han er langtidsholdbar. Publikken sang bl.a. gode gamle sange fra før mange af de hujende fans overhovedet var født. Dansktop hitter, og gæsterne dansede ved scenen og på bænkene – der blev klappet, sunget og jublet.

Der var en kort pause efter Johnny Reimars optræden, god lejlighed til at gå i baren og få fyldt op, og man kunne mærke forventningen stige, alle glædede sig til et gensyn med det tidligere så berømte boyband Walkers – jublen ville da heller ingen ende tage, da de indtog scenen.

Der blev danset og sunget endnu mere, også selv om sangene måske ikke var helt så meget evergreens som tidligere på aftenen.

Teltet var fra starten ikke fyldt, omkring halvdelen af pladserne var besat, men da dørene blev åbnet kl. 22.00, så alle kunne komme gratis ind, stormede alle de, som havde stået i døren længe og ventet, ind og tog omgående del i festen.

En god grisefest med sange, der hitter.

Se BILLEDER – klik her (Facebook)
Se VIDEO – klik her (Facebook)

Af Jytte Kristensen

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.