Grahn færdig i Randers FC

12. november 2009

Randers FC og midtbanespilleren Tobias Grahn er gensidigt blevet enige om at ophæve den kontrakt, der blev indgået den 1. januar i år, og som havde udløb den 31. december 2011. Randers FCs direktør Jacob Nielsen siger: “Da vi for et lille års tid siden hentede Tobias Grahn var det en glædens dag for os,…

Randers FC og midtbanespilleren Tobias Grahn er gensidigt blevet enige om at ophæve den kontrakt, der blev indgået den 1. januar i år, og som havde udløb den 31. december 2011.

Randers FCs direktør Jacob Nielsen siger:

“Da vi for et lille års tid siden hentede Tobias Grahn var det en glædens dag for os, og aftalen med Tobias gav genlyd over hele landet. Men vi har desværre måttet konstatere, at de store forventninger, som både klubben, Tobias selv og alle i og omkring Randers FC havde til konstellationen Randers FC/Tobias Grahn ikke er blevet indfriet. Derfor er begge parter i samråd blevet enige om at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning,” udtaler Jacob Nielsen.

Tobias Grahn har følgende kommentar:

“Jeg føler ikke, at det rent fodboldmæssigt har fungeret for mig i Randers FC. Jeg har ikke levet op til mine egne forventninger, så derfor har jeg bedt klubben om at blive løst fra mine kontraktmæssige forpligtelser. Jeg er derfor meget glad for, at Randers FC har efterkommet mit ønske om at få kontrakten ophævet,” siger Tobias Grahn.

Randers FCs cheftræner Ove Christensen udtaler:

“Tobias har bedt Randers FC om at få sin kontrakt ophævet, og denne anmodning har klubben imødekommet. Det har den sportslige stab i klubben taget til efterretning, og jeg ønsker Tobias held og lykke fremover,” lyder kommentaren fra Ove Christensen.

Tobias Grahn opnåede 24 førsteholdskampe for Randers FC.

Læs også “Tøfting benhård ved Grahn” – KLIK her.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.