Nyheder
Golfens Dag i Randers Fjord Golfklub
Søndag d. 14. april kl. 10.00 og kl. 12.00 er der igen mulighed for, at nye golfspillere kan få mere at vide om golfspillet og prøve det af i virkeligheden, når Randers Fjord Golfklub afholder Golfens Dag sammen med 141 andre klubber i landet.
Der vil blive mulighed for at prøve både de lange slag, det korte spil og at få bolden i hul. Der spilles også en runde på klubbens Pay & Playbane og til slut vil der være lidt godt fra grillen og information fra klubbens side om vejen til at erhverve sig golfkortet.
Formand for klubben, Thomas Just, håber at se rigtig mange nye ansigter i klubben og at de får en god oplevelse på banen, så de eftf. har lyst til at fortsætte som medlem og blive rigtig gode til golf.
Prøvemedlemskabet varer 10 uger og under forløbet er alt inkluderet, når prisen på kr. 595,- er betalt.
Randers Fjord Golfklub vil glæde sig til at hjælpe rigtig mange godt i gang med golfspillets udfordringer og glæder.
Tilmelding på https://www.rfgk.dk/info2-forside/aabent-hus, hvor man også kan læse mere om prøvemedlemskabets indhold.
Der vil løbende blive oprettet hold, så man kan tilmelde sig på ethvert tidspunkt, hvis ikke lige søndag d. 14.04.24 er en mulighed.
Læs også: