Del på Facebook   Print siden

Godt, at flere virksomheder nu kan åbne

Her & Der
Torsdag 21. maj 2020 kl. 09:00

Godt, at flere virksomheder nu kan åbne


Ledernes Hovedorganisation finder det positivt, at ny politisk aftale giver flere virksomheder – blandt andre biografer og udendørs forlystelsesparker – lov til at genåbne. Der tages også de første små skridt til grænseåbning, men det er afgørende, at grænserne snarest muligt åbnes mere og forsamlingsforbuddet lempes.

Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation, glæder sig over, at flere dele af erhvervslivet – blandt andet biografer, zoologiske haver og udendørs forlystelsesparker – nu kan genåbne som følge den af politiske aftale, som alle partier i Folketinget indgik sent onsdag aften.

- Vi glæder os hver gang, en ny del af erhvervslivet får lov at åbne dørene og tjene penge igen. Denne krise har ramt mange virksomheder enormt hårdt, og derfor er det også meget positivt, at Folketinget nu åbner yderligere for erhvervslivet og samfundet, siger Henrik Bach Mortensen.

Han hæfter sig også ved, at den nye aftale er det første lille skridt til åbning af de danske grænser, hvor nogle få grupper – blandt andre udenlandske ejere af sommerhuse – får lov at komme ind i Danmark fra på mandag. Og derudover fremrykkes regeringens deadline for at udmelde en plan for yderligere grænseåbning med nogle få dage til 29. maj.

- I Ledernes Hovedorganisation mener vi, at grænsen bør åbnes mest muligt hurtigst muligt. For et lille land som Danmark er det helt afgørende for erhvervslivet med åbne grænser, og jeg må erkende, at vi havde håbet på en mere markant åbning af grænserne, end aftalen har givet. Men nu ser vi frem til regeringens udmelding den 29. maj, som forhåbentlig vil indebære en markant grænseåbning, siger Henrik Bach Mortensen.

Han havde også håbet, at partierne var nået frem til en øjeblikkelig lempelse af forsamlingsforbuddet, men her rokker den nye aftale desværre ikke ved, at der kun må være 10 personer forsamlet indtil 8. juni, og derefter hæves det til et sted mellem 30 og 50.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her & Der

Hundekøb bør altid være en velovervejet beslutning
Hundekøb bør altid være en velovervejet beslutning
Her & Der
Flere eneulykker med dræbte i trafikken
Flere eneulykker med dræbte i trafikken
Her & Der
Fra solbrun i 80'erne til solbeskyttelse i dag
Fra solbrun i 80'erne til solbeskyttelse i dag
Her & Der
Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Her & Der
Fars dag siden 1935
Fars dag siden 1935
Her & Der
Falck tilbyder nu videolæger til kunder
Falck tilbyder nu videolæger til kunder
Her & Der
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger
Her & Der
Beskyt dig i solen
Beskyt dig i solen
Her & Der
I tvivl? Her er symptomerne på pollenallergi
I tvivl? Her er symptomerne på pollenallergi
Her & Der
Den nye beskæftigelses bekendtgørelse er uambitiøs
Den nye beskæftigelses bekendtgørelse er uambitiøs
Her & Der


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev