Del på Facebook   Print siden

Gjensidige og Sparekassen Kronjylland sparker samarbejdet i gang

Erhverv
Mandag 3. januar 2022 kl. 09:00

 Gjensidige og Sparekassen Kronjylland sparker samarbejdet i gang

Af Carina Kondrup

Gjensidige og Sparekassen Kronjylland sparker samarbejdet i gang

Efter Gjensidiges køb af NEM Forsikring i 2021 starter distributionsaftalen med Middelfart Sparekasse og Sparekassen Kronjylland fra årsskiftet.

Samarbejdet betyder at nye og eksisterende kunder i de to store sparekasser blive tilbudt forsikringsløsninger fra Gjensidige. De seneste måneder er gået med træning af medarbejdere, systemer der er blevet gjort klar og nu er alle parter klar til at sætte fart i samarbejdet.

"Middelfart Sparekasse og Sparekassen Kronjylland, er to selskaber vi deler værdier og ambitioner med. De har ambitioner om at udfordre og ekspandere, præcis som os. De ønsker at være kundernes sparekasser og have produkter, der passer til præcis de behov, som kunderne har gennem et evigt forandrende liv. Derfor ser vi i Gjensidige virkelig frem til, at vi for alvor kommer i gang med samarbejdet her i starten af 2022," lyder det fra Mats C. Gottschalk, koncerndirektør for Gjensidige i Danmark.

For Sparekassen Kronjylland er det vigtigt at være til stede, hvor kunderne er, og derfor glæder det adm. direktør Klaus Skjødt, at kunderne fra årsskiftet får adgang til forsikringer, der tager højde for, at vi er forskellige steder i vores liv.

"De personlige relationer til vores kunder er helt centrale for os, og derfor har det været afgørende at finde en partner, der tænker på samme måde. Det gør Gjensidige, og vores medarbejdere har også allerede skabt gode relationer til de dygtige medarbejdere i Gjensidige, der skal sikre vores kunder et stærkt samlet tilbud. Derfor er jeg også sikker på, at samarbejdet vil udvikle sig stærkt hen over de næste mange år," siger Klaus Skjødt.

Også hos Middelfart Sparekasse ser man frem til at præsentere kunderne for skræddersyede forsikringsløsninger.

"Det er vigtigt for os, at vi gør en positiv forskel for vores kunder, og med aftalen med Gjensidige er jeg sikker på, at vi har fået den helt rigtige forsikringspartner. Vi ser frem til det tætte samarbejde med Gjensidige om at finde de helt rigtige forsikringsløsninger til både privat- og erhvervskunder. Sammen kan vi arbejde til fælles bedste for kunderne, Gjensidige og Middelfart Sparekasse," siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Samarbejdet mellem Gjensidige og Middelfart Sparekasse og Sparekassen Kronjylland er et resultat af Gjensidiges køb af NEM Forsikring, og alle nye og eksisterende kunder i NEM Forsikring vil løbende blive tilbudt at få flyttet deres forsikringer over til Gjensidige.

Sparekassen Kronjylland

- Mere end 170.000 kunder
- Hovedsæde i Randers
- 48 afdelinger fordelt udover det meste af Danmark
- Blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter
- Af EPSI kåret til at have Danmarks mest tilfredse kunder tre år i træk
- Af Great Place to Work kåret til Danmarks bedste arbejdsplads to år i træk



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

GLS Depot på vej til Randers
GLS Depot på vej til Randers
Erhverv
Vækststrategi gav pote: Unimec A/S mangedobler overskud
Vækststrategi gav pote: Unimec A/S mangedobler overskud
Erhverv
Arbejdernes Landsbank er danskernes foretrukne bank for 13. år i træk
Arbejdernes Landsbank er danskernes foretrukne bank for 13. år i træk
Erhverv
 Gjensidige og Sparekassen Kronjylland sparker samarbejdet i gang
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland sparker samarbejdet i gang
Erhverv
Grøn omstilling betyder navneskift for anerkendt motorvirksomhed
Grøn omstilling betyder navneskift for anerkendt motorvirksomhed
Erhverv
Tradium: Klar til en erhvervsuddannelse
Tradium: Klar til en erhvervsuddannelse
Erhverv
Nye danske plastemballager er et syvmileskridt  i den bæredygtige udvikling
Nye danske plastemballager er et syvmileskridt i den bæredygtige udvikling
Erhverv
Virksomheder i Randers Kommune bidrager hvert år med 5,6 mia. kr. til dansk velfærd
Virksomheder i Randers Kommune bidrager hvert år med 5,6 mia. kr. til dansk velfærd
Erhverv
Systemcenter opkøber for tredje gang i 2021
Systemcenter opkøber for tredje gang i 2021
Erhverv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder