Annonce
Del på Facebook   Print siden

Giv børnene ro på og en tro på fremtiden

Folketingsvalget 2019
Tirsdag 4. juni 2019 kl. 10:00

Giv børnene ro på og en tro på fremtiden

Læserbrev af Charlotte Broman Mølbæk, Bakkestjernedalen 2, 8930 Randers NØ - byrådsmedlem for SF Randers. Folketingskandidat.

Lige om lidt er der valg, og du skal sætte et utrolig vigtigt kryds. Et kryds, som er helt afgørende for vores børns fremtid. Jeg er bekymret for mine børns fremtid, hvilket er grunden til, at jeg har valgt at stille op til folketinget.

Som pædagog og mor til tre oplever jeg, hvordan pædagoger og lærere har for lidt tid til at sætte deres gode intentioner og kompetencer i spil.

Vi har i den senere tid set flere skræmmende dokumentarer om livet i daginstitutionerne fra et børneperspektiv. Konklusionen er klar. Det er ikke godt nok! Der er nemlig stor mangel på voksne - til stor skade for de små, der ikke oplever en tryg hverdag. Som venter på et gyldent og kort øjeblik med nærvær og ro sammen med en voksen. Det er skadeligt for alle børns trivsel og udvikling. Derfor insisterer SF på, at der skal indføres en minimumsnormering - børns garanti for voksne nok.

Folkeskolerne rundt om i landet er maksimalt pressede af en underfinansieret folkeskolereform, konstante nedskæringer og alt for mange bundne opgaver, som gør det nærmest umuligt at leve op til sine faglige ambitioner. Ligesom børnene og de unge, der presses af det store test og karakterræs. Oveni er der inklusionen, der halter, fordi tiden ikke er der, og fordi ekspertisen ikke er der. Igen er det børnene der betaler prisen.

Aldrig før har vi oplevet så mange børn med angst og i mistrivsel. I SF vil vi give mere tid til forberedelse til lærere og pædagoger, og flere to-voksen timer. Vi vil have et klassemax. på 24 elever, loft over lærernes undervisningstid, mere uddannelse og tid til fordybelse - både i undervisningen og i relationen til den enkelte elev.

Hvis vi ikke sætter ekstra skub på den grønne omstilling, ødelægger vi den klode, vores børn skal leve på. Derfor skal vi alvor få startet den grønne omstilling nu. Hvis ikke vi får skabt en meget mere bæredygtig måde at være på kloden, så kommer alle vores ressourcer og kræfter til at gå til at begrænse skader.

Vi skal være ambitiøse og opfylde målsætningen om 100% vedvarende energi, og vi skal for alvor gøre noget ved CO2 udledningen fra landbruget, ved transportsektoren og ved vores egne biler. Der skal også være en grøn klode til vores børn.

Lad det her blive et velfærdsvalg og klimavalg. Så kan mine mange visioner for mine og dine børns fremtid blive en realitet. En rød og en grøn fremtid, hvor der er plads til os mennesker og hvor alle kan blomstre. Det vil give alle børn mere ro på.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Folketingsvalget 2019

Tak for tilliden
Tak for tilliden
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Malte Larsen, S, Vester Boulevard 29, 8920 Randers NV.
Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige
Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige
Folketingsvalget 2019
Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. de seneste tre folketingsvalg.
Tre partier får et mandat hver, med bopæl i Randers i Folketinget
Tre partier får et mandat hver, med bopæl i Randers i Folketinget
Folketingsvalget 2019
Det drejer sig om Socialdemokratiet, Venstre og SF. Til gengæld mister DF i Randers deres mandat.
SF i Randers får det første Folketingsmedlem nogensinde
SF i Randers får det første Folketingsmedlem nogensinde
Folketingsvalget 2019
Med et fantastisk valg med mere end 2600 personlige stemmer er Charlotte Broman Mølbæk valgt til Folketinget.
Kommuner og landdistrikter i fælles front på Folkemødet
Kommuner og landdistrikter i fælles front på Folkemødet
Folketingsvalget 2019
Torsdag den 13. juni 2019 byder Foreningen Folkemøde atter velkommen til årets politiske komsammen på Bornholm.
Fornøjeligt folketingsvalg 2019
Fornøjeligt folketingsvalg 2019
Folketingsvalget 2019
Børnenes pasningstilbuds kvalitet, folkeskolen og klodens fremtidsudsigt var glædeligvis vigtigste dagsordner i netop overståede folketingsvalg.
Michael Aastrup stemmer med familien i Assentoft
Michael Aastrup stemmer med familien i Assentoft
Folketingsvalget 2019
Klokken otte åbnede valgstederne i hele landet, og i Assentoft Hallen var de første så småt mødt frem til et af de mest spændende folketingsvalg i nyere tid.
Vælgermøde på Tradium
Vælgermøde på Tradium
Folketingsvalget 2019
Politikerne tog imod spørgsmål fra elever og undervisere.
Er du i tvivl om hvem du vil stemme på?
Er du i tvivl om hvem du vil stemme på?
Folketingsvalget 2019
Tag en kandidattest lige her.
NNF og Iben Sønderup på fælles kampagne for værdig tilbagetrækning
NNF og Iben Sønderup på fælles kampagne for værdig tilbagetrækning
Folketingsvalget 2019
"Værdig før færdig" - Det er NNF's slogan for en kampagne, som fagforeningen kører op til folketingsvalget.
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder