Del på Facebook   Print siden

Giv bilen et grundigt eftersyn før bilferien i udlandet

Danmarkidag
Lørdag 21. maj 2022 kl. 17:00

Giv bilen et grundigt eftersyn før bilferien i udlandet
Foto. SOS International


Af Carina Kondrup

Giv bilen et grundigt eftersyn før bilferien i udlandet

Mangel på lejebiler i Europa får SOS International, der varetager vejhjælp i udlandet via Rødt Kort-ordningen, til at opfordre danskere, der planlægger kør selv-ferie, til ekstra omhu med forberedelserne.

Erfaringerne fra vinterferie og påskeferie står knivskarpt. Mangel på reservedele betyder mangel på nye biler på markedet, og udlejningsselskaberne kan derfor ikke skaffe lejebiler nok til at mætte markedet. Det kan få kedelige konsekvenser for ferierejsende i egen bil, hvis bilen får nedbrud i udlandet:

- Siden sidste sommer er det blevet stadigt mere vanskeligt for os at skaffe en udlejningsbil som erstatning, hvis bilisten får nedbrud på bilen undervejs på ferien. Vi forudser en sommer, hvor det bliver endnu sværere, siger Anette Bjørn Juncher, operational Manager for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

Kør forbi et værksted før afgang

Derfor anbefaler SOS International at man i år er ekstra omhyggelig med at sikre sig, at bilen er i topform og kan klare en udlandsrejse med oppakning, køkørsel og varme. Bilen skal forberedes og gerne forbi et værksted inden afrejse.

- Vi kan næsten ikke fraråde impulsive bilferier med uforberedte biler nok. Der er en risiko for, at vi ikke kan hjælpe med en lejebil til at køre videre eller hjem i, hvis ens egen bil går i stykker, siger Anette Bjørn Juncher.

Mere end halvdelen af alle Rødt Kort-assistancer på vejhjælp i udlandet skyldes mekaniske nedbrud. Og det er langtfra sikkert, det kan lade sig gøre at få bilen repareret på et lokalt værksted under ferien, da det typisk tager noget tid at skaffe relevante reservedele.

- Vi vil ikke skræmme folk fra at køre på ferie i udlandet, men det er virkelig vigtigt at forberede bilen i år. Vi må desværre melde ærligt ud, at vi ikke kan love, at vi kan skaffe en erstatningsbil, siger Anette Bjørn Juncher.

Det skal kør-selv rejsende være forberedt på:

- Ved et nedbrud er det ikke sikkert, det kan lade sig gøre at køre videre i en erstatningsbil

- Hvis man er afsted i en stor bil til mere end fem personer, risikerer man at skulle køre videre i to mindre lejebiler

- Ledige biler på udlejningsportaler er ikke altid tilgængelige til drop off i andet land

- Eventuel hjemrejse kan blive med tog

Sådan forbereder du bilrejsen:

- Få et værksted til at give bilen et ferietjek – oplys gerne at bilen skal køre sydpå

- Tjek dine dæks tilstand – og medbring gerne reservehjul

- Husk at få tjekket air-condition anlægget

- Kontroller standen på diverse væsker: olie, bremsevæske, kølervæske og sprinklervæske

- Tjek din forsikring

- Medbring kørekort og sundhedskort i plasticversioner – de digitale udgaver på mobilen godkendes ikke i alle lande



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere
Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere
Danmarkidag
Sådan kommer du bedst frem til Tour de France
Sådan kommer du bedst frem til Tour de France
Danmarkidag
23.000 studenter er ikke i gang med en uddannelse fem år efter gymnasiet
23.000 studenter er ikke i gang med en uddannelse fem år efter gymnasiet
Danmarkidag
Stine Bosse genopstiller ikke som formand for Europabevægelsen
Stine Bosse genopstiller ikke som formand for Europabevægelsen
Danmarkidag
Ny rapport viser fald i ungdomskriminaliteten
Ny rapport viser fald i ungdomskriminaliteten
Danmarkidag
Styrket samarbejde skal sikre fødevareforsyningen i Norden
Styrket samarbejde skal sikre fødevareforsyningen i Norden
Danmarkidag
Unges mentale sundhed har konsekvenser for deres uddannelse og beskæftigelse
Unges mentale sundhed har konsekvenser for deres uddannelse og beskæftigelse
Danmarkidag
Undgå at blive syg af grillmaden
Undgå at blive syg af grillmaden
Danmarkidag
Efteråret byder på vaccinationer, så vi er klar til en vinter
Efteråret byder på vaccinationer, så vi er klar til en vinter
Danmarkidag
Stigende tendens: Nordmænd vil holde sommerferie i dansk feriehus
Stigende tendens: Nordmænd vil holde sommerferie i dansk feriehus
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder