Annonce
Del på Facebook   Print siden

Giv 4 timer og få en oplevelse for livet

Randers Opland N
Mandag 10. januar 2022 kl. 10:30

Giv 4 timer og få en oplevelse for livet
Foto: Political Festival of Europe


Af Carina Kondrup

Giv 4 timer og få en oplevelse for livet

Brug for 400 frivillige til Europæisk Folkemøde i Mariager

Når verdens første Europæiske Folkemøde til sommer løber af stablen 25.- 28. august i Mariager, bliver det ikke bare med deltagelse af borgere og politikere fra 43 nationer, men også med en kæmpe stab af lokale frivillige.
Det fortæller chefkoordinator af frivillige ved "Political Festival of Europe", Jens Lykke.

Ikke bare byen, men hele området og kommunen kommer til at syde af liv og stemning, og med forventning om op til 25.000 gæster over de i alt 3 dage, bliver der behov for rigtig mange frivillige hænder, hvis alt skal lykkes og Mariager-mødet blive en succes.

Eftersom det er første gang i historien, at byen skal være vært for så stort er arrangement, er der jo heller ikke de store erfaringer at bygge på, men vi har allieret os med erfarne folk fra Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors, så vi ved, hvor det er, udfordringerne kan opstå, fortsætter han. Desuden er der et tæt samarbejde med Smuk Fest i Skanderborg.

Det er således helt afgørende, at fx kommunikation, logistik og praktik er i top, og derfor får vi brug for rigtig mange frivillige hænder og hoveder. Vi skal bruge folk til både opsætning og afvikling af de over hundrede arrangementer, der er på programmet, ligesom der skal bruges folk til servicering af gæster, vejvisning, parkering, brandvagt, affaldshåndtering og oprydning mm. - i alt et sted mellem 350 og 400 personer.
Der er ingen krav til de frivillige - kun at de er villige til at give 4, 8 eller 12 timer i løbet af de 3 dage.

Til gengæld tør vi godt love de frivillige en mega-oplevelse for livet, - tænk at have været med til at arrangere verdens første europæiske folkemøde, - det bliver både drønspændende og sjovt, garanterer Jens Lykke, der til organiseringen af de mange frivillige assisteres af Finn Christensen, Jane Grøn, Søren Wilkens og Mikkel Skovsbo.

Der er ikke nogen egentlig løn for at give nogle "fritimer" til folkemødet, men alle får både mad og drikke, ligesom alle frivillige bliver inviteret til en brag af en "frivillig-fest" i efteråret 2022.

Et halvt hundrede frivillige har allerede givet tilsagn om at medvirke, men vi skal bruge mange flere, fortsætter Jens Lykke, og er man bare en lille smule interesseret, er der mulighed for både at tilmelde sig eller bare høre mere om mulighederne onsdag 2. februar, hvor Political Festival of Europe, der er folkemødets officielle navn, inviterer alle interesserede til orienteringsmøde på Det gamle Rådhus på Torvet i Mariager.

På mødet vil vi gå lidt mere i detaljer med, hvor mange, vi forestiller os, der skal bruges til de forskellige opgaver, og selvom man måske ikke lige kan se, hvad man kan bidrage med, så kik forbi alligevel - for jeg er helt sikker på, at vi får brug for alle de hænder og hoveder, der har lyst, så vi sammen kan vise hele resten af Europa, at Mariager, Mariagerfjord og Danmark kan noget helt særligt, som vi gerne deler med dem alle.

Europæisk Folkemøde info-træf for FRIVILLIGE 2022 - ONSDAG 2. Februar kl 17.00 - 19.00 på Det Gamle Rådhus i Mariager. Political Festival of Europe er på mødet vært med lidt spiseligt og en en forfriskning

Og tag meget gerne nogle venner eller din familie med - at være frivillige sammen - gør det jo til en fælles oplevelse, - og kan du/I ikke denne dag, så kik forbi Det gamle Rådhus i Mariager eller ring, mail, skriv til en af frivillige koordinatorerne fx Jens Lykke på 29231818


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Randers Opland N
Oplev artiske fortællinger i Nørhald Kunstforening i weekenden
Oplev artiske fortællinger i Nørhald Kunstforening i weekenden
Randers Opland N
Koncert med Kurt Ravn i Øster Bjerregrav Kirke - Randers NV
Koncert med Kurt Ravn i Øster Bjerregrav Kirke - Randers NV
Randers Opland N
3 hold rykker op i Purhus IF bordtennis
3 hold rykker op i Purhus IF bordtennis
Randers Opland N
Senior træning i Fitness Fabrikken i Havndal
Senior træning i Fitness Fabrikken i Havndal
Randers Opland N
Bygherre inviterer til åbent hus i Skovhaven i Hadsund
Bygherre inviterer til åbent hus i Skovhaven i Hadsund
Randers Opland N
Fra erfaren til ekspert: Lillians efteruddannelse gør en forskel for beboerne på Kastaniebo
Fra erfaren til ekspert: Lillians efteruddannelse gør en forskel for beboerne på Kastaniebo
Randers Opland N
Hjemmeværnskompagni HVIDSTEN afholder nytårsgudstjeneste i morgen
Hjemmeværnskompagni HVIDSTEN afholder nytårsgudstjeneste i morgen
Randers Opland N
Offentligt Møde om Folkemødet 2024 i Mariager
Offentligt Møde om Folkemødet 2024 i Mariager
Randers Opland N
Fitness Tryday hos Fitness Fabrikken i Havndal
Fitness Tryday hos Fitness Fabrikken i Havndal
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder