Annonce
Del på Facebook   Print siden

GF Trafikpris: De folkelige trafikprojekter skal på banen

Østjyllandidag
Søndag 29. august 2021 kl. 10:00

GF Trafikpris: De folkelige trafikprojekter skal på banen
Peter Parbst er en af de ildsjæle, der senest har modtaget GF Trafikpris. Som frivillig i en skovbørnehave havde han søgt penge til en unik trafikbane, hvor de yngste trafikanter får grundlagt gode trafikvaner. (Foto: GF Fonden)


Af Klaus Hansen

GF Trafikpris: De folkelige trafikprojekter skal på banen

TRAFIKSIKKERHEDEN SKAL SIKRES: En ny pulje fra GF Forsikrings fond på 400.000 kroner til trafikprojekter skal medvirke til at fastholde og øge trafiksikkerheden i blandt andet Kronjylland.

I årets første seks måneder er 1188 personer kommet til skade i trafikken, og 51 har mistet livet. Det viser de foreløbige ulykkestal fra Vejdirektoratet. Til sammenligning var der 1507 tilskadekomne og 90 dræbte i samme periode af 2016. At ulykkestallene bevæger sig i den rigtige retning, skal vi dog ikke tage for givet, lyder det fra GF Forsikring.

- Corona-nedlukningerne har haft en positiv effekt på trafiksikkerheden, men i takt med at samfundet nu gradvist åbner mere og mere op, risikerer vi, at tallene vil stige meget igen. Det har vi alle et ansvar for at forhindre, siger Jens-Peter Riis Jensen, der er formand for GF Forsikring samt medlem af GF Fondens trafikpriskomite.

- Med GF Trafikpris giver vi en økonomisk håndsrækning til trafikprojekter, som kan være med til at fastholde og forbedre trafiksikkerheden lokalt. Trafiksikkerhed er alt for vigtigt til at overlade til politikere og myndigheder alene. Det er vores alles ansvar, fortsætter GF-formanden.

Lokale ideer med landsdækkende perspektiv

Bag den nationale pris står GF Forsikrings fond, der lige har åbnet op for nye ansøgninger til den 400.000 kroner store pulje. Trafikprisen har til formål at støtte lokale trafikprojekter, der har potentiale til større udbredelse og derigennem til at forbedre trafiksikkerheden i hele Danmark.

Formanden for GF Fonden, Jens Jørgen Vinther, opfordrer derfor alle Kronjyllands institutioner, borgergrupper og foreninger til at søge støtte til konkrete aktiviteter og projekter. GF Trafikpris kan nemlig uddeles til mange forskellige typer af trafikprojekter, fortæller Jens Jørgen Vinther:

- Hvert år giver vi GF Trafikpris til både store og små projekter i hele landet. Men vi har særligt fokus på de projekter, der kan inspirere andre, og som har potentiale til at blive udbredt til flere lokalområder rundt omkring i landet. Nogle projekter beskæftiger sig med undersøgelser og analyser, andre er fysiske installationer som fx trafikbaner til børn, og andre igen er kurser for fx ældre eller handicappede. Fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde er med til at skabe et mere trafiksikkert Danmark.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder