Velkommen til en ny og frisk Føtex Dytmærsken.
Sådan lyder det i et opslag på Facebook fra Føtex Dytmærsken, der i den grad er klar til en åbningsfest af de helt store.
Her til morgen klokken 7.00 slog Føtex Dytmærsken dørene op for kunderne i den helt nyrenoverede butik. Genåbningen fejres med et væld af tilbud, gratis kage og goodiebags til de første kunder.
Helt præcist så vil der være gratis kagemand fra 07.00 – 09.00, mens der vil være goodiebags til de 50 handlende, der kommer gennem kassen. Hvad disse goodiebags indeholder, er der ikke nogen melding om.
Vind indholdet af en kundevogn
Foruden kage og goodiebag afholdes der også en stor konkurrence, hvor du kan vinde indholdet af en kundevogn, og sidst men ikke mindst, så kan du vinde præmier på lykkehjulet, som du kan få lov til at dreje mellem 10-12.00 og mellem 16 og 18.00.
Banan til 1 krone
Foruden alle de unikke ting du har læst om herover, så er der også flotte tilbud på varer i butikken. Et af de mest imponerende er naturligvis løse bananer til blot 1 krone. Tilbuddet gælder kun i dag den 5. september.
Derudover kan der købes Mathilde kakao til 7 kroner for en liter, eller Karat formalet eller instant kaffe til 29 kroner.
Der er lagt op til en festdag i Føtex Dytmærsken. Åbningstiderne vil ligge på 7-21 på alle hverdage og 7 til 20 lørdag og søndage.